Torsdag den 30.3. fra kl. 8:30-10:30 afholder vi i Sydbank – i samarbejde med Erhvervshus Nord – en landsdækkende konference med iværksætter-kendissen, Martin Thorborg, der denne gang fortæller om ledelse.
Martin Thorborgs mantra er blandt andet, at virksomhederne skal tilpasse sig medarbejderne – og ikke omvendt. Og så har han netop udgive en ny bog.
Konferencen bliver live-transmitteret fra et studie i København, til 16 byer i Danmark – herunder også til Frederikshavn, hvor den lokale Sydbank afdeling samtidig inviterer til fysisk møde med morgenmad mv.
Undervejs vil der være mulighed for at stille spørgsmål til Martin Thorborg.
Man kan dog også deltage online: https://tilmeld.sydbank.dk/martinthorborg
8:30-9:00 Morgenmad og velkomst
9:00-9:50 Streaming med Martin Thorborg
9:50 – 10:00 Pause
10:00-10:25 Samtale med Martin Thorborg
10:25-10:30 Tak for i dag
Du er måske leder, fordi du grundlagde din eget virksomhed, fordi du er den fagligt dygtigste, fordi du går efter indflydelsen, eller fordi du har en medfødt evne til at samle folk om et mål.
Uanset årsagen til dit lederskab så betyder det, at du sætter rammerne og viser vejen. Og du har stor indflydelse på dine medarbejderes mulighed for at skabe værdi og udfolde deres talenter.
Vi har allieret os med en dygtig leder med udprægede kommunikative evner. Han har prøvet mere end de fleste – og Jubii for det!
Martin Buch Thorborg er en af Danmarks fremmeste iværksættere, som står bag en række virksomheder. Han er administrerende direktør i Visma Dinero, bestyrelsesmedlem i flere virksomheder, og så har han netop udgivet en bog om, hvordan man bliver en god leder.
En af hans styrker er en indbygget bullshit-detektor, når det kommer til fine ord og teoretiske ledelsesprincipper, så forvent klar tale.