Professor peger på Skagen: Byg de første arktiske skibe hos Karstensens

Kampen om, hvor Forsvarets fem nye arktiske skibe skal bygges, har fået et nyt og interessant indspark. Professor i maritim logistik ved Aalborg Universitet, Kenn Steger-Jensen, vurderer nu, at modellen fra Karstensens Skibsværft i Skagen er den bedste af de to aktuelle løsninger. Han foreslår samtidig, at de første skibe bygges i Skagen, inden en eventuel større produktion etableres i Frederikshavn.

Det fremgår af et interview, som Søfart bringer tirsdag den 3. november.

Som Skagen Nyt tidligere har fortalt, har konsortiet Orlogsskibe Danmark, hvor Karstensens Skibsværft indgår sammen med Hvide Sande Shipyard og OSK Design, tilbudt at bygge de fem arktiske skibe til en væsentligt lavere pris end de seneste rapporterede overslag.

Forslaget indebærer, at skibenes stålskrog produceres på Karstensens værft i Polen, hvorefter de transporteres til Skagen for at blive udrustet og færdiggjort.

Dermed udfordrer konsortiet den politisk vedtagne byggestrategi, hvor skibene skal produceres i moduler forskellige steder i Danmark og efterfølgende samles på en ny statsejet facilitet på Frederikshavn Havn.

Professor vurderer Skagen-modellen som mindre risikabel

Ifølge Kenn Steger-Jensen er der væsentlige risici forbundet med den planlagte produktionsmodel i Frederikshavn.

Her skal de forskellige skibsmoduler fremstilles og delvist udrustes på flere produktionssteder, inden de transporteres til Frederikshavn og samles.

Det stiller store krav til koordineringen mellem virksomhederne og kan ifølge professoren øge både kompleksiteten og risikoen for forsinkelser.

Karstensens har derimod allerede etablerede produktionsfaciliteter og mange års erfaring med at bygge skrog i Polen og færdiggøre skibe i Skagen.

Den eksisterende kapacitet er ifølge professoren en væsentlig fordel, fordi arbejdet potentielt kan komme hurtigere i gang.

Hans vurdering er derfor, at Skagen-modellen under de nuværende omstændigheder indebærer mindre risiko end etableringen af en ny samlefacilitet i Frederikshavn.

Størstedelen af skibenes værdi ligger ikke i skroget

Et centralt spørgsmål i debatten har været, hvor mange danske arbejdspladser der vil gå tabt, hvis skibenes stålskrog fremstilles i Polen.

Men ifølge Kenn Steger-Jensen er den diskussion for snæver.

Han vurderer, at stålskrogene kun udgør omkring fem procent af de militære skibes samlede værdi, mens mere end 80 procent er knyttet til udstyr.

Det betyder ifølge professoren, at den største økonomiske værdi og de mest specialiserede opgaver ligger i blandt andet teknisk udstyr, integration af systemer og arbejdet hos de mange underleverandører.

Derfor mener han heller ikke, at produktionen af skrogene i Polen automatisk betyder, at hovedparten af arbejdspladserne og den økonomiske gevinst forsvinder ud af Danmark.

Procentfordelingen er professorens faglige vurdering og ikke et offentliggjort, detaljeret budget for de fem konkrete skibe.

Foreslår at kombinere Skagen og Frederikshavn

Selvom professoren foretrækker Karstensens model til de første skibe, mener han ikke, at planerne om en ny produktionsfacilitet i Frederikshavn nødvendigvis bør opgives.

Tværtimod peger han på muligheden for at kombinere de to løsninger.

Hans forslag er at lade Karstensens og samarbejdspartnerne bygge de første to-tre arktiske skibe, mens man sideløbende arbejder på at etablere en mere langsigtet produktionskapacitet i Frederikshavn.

Erfaringerne fra de første skibe vil så kunne bruges til at udvikle en fremtidig dansk produktion, hvor også stålskrogene kan bygges i Frederikshavn.

Dermed kan Forsvaret ifølge professoren komme hurtigere i gang, samtidig med at Danmark opbygger kompetencer til fremtidige flådeprojekter.

Det er dog foreløbig alene et forslag fra professoren og ikke en model, som Forsvarsministeriet har besluttet at arbejde videre med.

Tidligere pegede han på Frederikshavn

Det interessante er, at Kenn Steger-Jensen tidligere har argumenteret for, at Frederikshavn var den mest oplagte placering af en national skibsbygningsfacilitet.

I juni 2025 fremhævede han blandt andet nærheden til Flådestation Frederikshavn, det maritime erhvervsmiljø og mulighederne for at samle kompetencerne på ét sted.

Nu er situationen imidlertid en anden.

Planerne om samlefaciliteten er endnu ikke blevet til et færdigt værft, mens der samtidig er kommet oplysninger om betydelige fordyrelser af de fem arktiske skibe.

Det alternative tilbud fra Orlogsskibe Danmark giver dermed professoren anledning til at pege på en anden løsning for de første skibe.

Hans langsigtede ambition er dog fortsat, at Danmark skal udvikle en konkurrencedygtig og vedvarende produktion af militære skibe.

Arbejdspladserne afhænger af den langsigtede plan

Spørgsmålet om arbejdspladser fylder naturligt meget i både Skagen og Frederikshavn.

Orlogsskibe Danmark har vurderet, at konsortiets forslag kan skabe omkring 300 danske arbejdspladser. Det er dog endnu ikke oplyst, hvor mange der i givet fald vil blive placeret hos Karstensens i Skagen.

Til sammenligning har Erhvervshus Nord tidligere estimeret, at et nyt flådeværft i Frederikshavn kan skabe omkring 500 direkte arbejdspladser og yderligere 1.000 afledte job.

De to estimater bygger på forskellige projekter og forudsætninger og kan derfor ikke sammenlignes direkte.

Professor i landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, Egon Noe, fremhæver over for Søfart, at det især er de langsigtede perspektiver, der har betydning for lokalområderne.

En stor arbejdsplads kan være med til at tiltrække nye borgere og fastholde kvalificeret arbejdskraft, men effekten afhænger i høj grad af, om beskæftigelsen fortsætter gennem mange år.

Den politiske beslutning er endnu ikke ændret

Forsvarsforligskredsen besluttede den 2. februar 2026, at de fem arktiske skibe skal bygges efter en distribueret model med en statsejet samlefacilitet i Frederikshavn.

Den model er fortsat den politisk vedtagne strategi, og der er endnu ikke truffet beslutning om at flytte byggeriet til Skagen eller kombinere de to løsninger.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse oplyser, at projektet om den nationale produktionskapacitet afventer videre politisk behandling.

Professorens nye vurdering kommer dermed på et tidspunkt, hvor både projektets økonomi, tidsplan og fremtidige gennemførelse er til debat.

For Karstensens Skibsværft i Skagen er udtalelserne en faglig tilkendegivelse til fordel for den produktionsmodel, som værftet allerede benytter.

Om modellen også bliver en del af Forsvarets endelige løsning, bliver nu et spørgsmål for politikerne.

Kilde: Søfart