
Et nyt tilbud fra et dansk værftskonsortium med Karstensens Skibsværft i Skagen som en af hovedaktørerne kan vende op og ned på planerne om at bygge fem nye arktiske skibe til det danske forsvar. Konsortiet hævder at kunne bygge skibene for op mod 15 milliarder kroner mindre end de seneste prisoverslag – og færdiggøre dem i Skagen frem for på en ny statsejet samlefacilitet i Frederikshavn.
Dermed har der åbnet sig en interessant ny mulighed for Karstensens Skibsværft, som allerede er blandt Skagens største arbejdspladser.
Forslaget kommer fra konsortiet Orlogsskibe Danmark, der består af Karstensens Skibsværft, Hvide Sande Shipyard og OSK Design.
Konsortiet vil bruge eksisterende værftsfaciliteter til at bygge de fem skibe, der skal styrke Danmarks militære tilstedeværelse omkring Grønland og i Arktis.
Baggrunden for det opsigtsvækkende forslag er, at prisen på Forsvarets kommende arktiske skibe ifølge TV 2’s oplysninger er steget markant.
Oprindeligt var forventningen en pris på knap tre milliarder kroner pr. skib. Nu lyder de rapporterede prisoverslag på mellem fem og seks milliarder kroner.
For de fem skibe vil det betyde en samlet udgift på mellem 25 og 30 milliarder kroner mod oprindeligt omkring 15 milliarder.
Det er denne forskel, som Orlogsskibe Danmark nu mener at kunne udnytte.
Konsortiets administrerende direktør, Lars Povl Jensen, oplyser til TV 2, at man har et konkret tilbud på skibe, som lever op til kravene til både kvalitet og leveringstid, men til det oprindeligt forventede prisniveau.
Ifølge konsortiet skyldes den lavere pris blandt andet, at man vil undgå at bygge et helt nyt værft til opgaven.
Det er dog endnu ikke dokumenteret, at konsortiets tilbud og de seneste prisoverslag omfatter præcis de samme leverancer og krav. Besparelsen på op mod 15 milliarder kroner er derfor foreløbig konsortiets egen vurdering.
Orlogsskibe Danmarks plan går ud på at bygge de cirka 120 meter lange skibes skrog på Karstensens værft i Gdansk i Polen.
Derefter skal skrogene transporteres til Skagen, hvor skibene efter planen skal udrustes og færdiggøres.
Det er en produktionsform, som Karstensens allerede benytter ved bygningen af en række større fiskefartøjer.
Værftet har desuden erfaring med at levere skibe til det danske forsvar.
Senest blev Karstensens sammen med de øvrige virksomheder i Orlogsskibe Danmark valgt til at levere fire nye havmiljø- og minelægningsfartøjer til Søværnet.
Her begyndte arbejdet med det første skrog den 10. juni i år på værftet i Polen. I det projekt skal skrogene efterfølgende transporteres til Hvide Sande, hvor fartøjerne færdiggøres.
Der er altså tale om to forskellige projekter: De fire havmiljø- og minelægningsfartøjer, som konsortiet allerede har kontrakt på, og de fem langt større arktiske skibe, som konsortiet nu ønsker at bygge.
Forsvarsforligskredsen besluttede den 2. februar i år, at de fem arktiske skibe skulle bygges efter en model, hvor forskellige danske virksomheder producerer dele af skibene, som derefter samles på en ny statsejet facilitet på Frederikshavn Havn.
Det nye værft er ikke kun tænkt til de fem arktiske skibe, men skal på længere sigt også kunne bruges til at bygge større militære fartøjer.
Forsvarsministeriet har tidligere fremhævet, at modellen skal styrke dansk forsyningssikkerhed, sikre arbejdspladser og opbygge en mere omfattende national kapacitet til skibsbygning.
Netop derfor handler diskussionen om mere end prisen på de fem skibe.
Hvor Karstensens og de øvrige virksomheder i Orlogsskibe Danmark peger på muligheden for at spare milliarder ved at bruge eksisterende faciliteter, er der også et politisk ønske om at sikre, at Danmark i fremtiden selv kan producere og vedligeholde større militære skibe.
Det er endnu ikke besluttet at opgive planerne om den nye samlefacilitet i Frederikshavn.
Det alternative forslag har allerede fået opmærksomhed på Christiansborg.
Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach, mener ifølge TV 2, at de store prisstigninger gør det relevant at undersøge andre muligheder.
Også Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen har bedt forsvarsministeren og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse om en vurdering af konsortiets forslag.
Forsvarsminister Jeppe Bruus har ifølge TV 2 bekræftet, at myndighederne har haft indledende samtaler med det konkurrerende konsortium.
Der er imidlertid også modstand mod at ændre den eksisterende plan. Både SF og repræsentanter for fagbevægelsen ønsker at fastholde en dansk produktionsmodel med henvisning til blandt andet arbejdspladser og national forsyningssikkerhed.
De endelige økonomiske konsekvenser af de forskellige løsninger er endnu ikke afklaret.
Hvis Orlogsskibe Danmark får mulighed for at bygge de arktiske skibe, kan det få stor betydning for aktiviteten på Karstensens Skibsværft.
Værftet har i dag 615 fastansatte medarbejdere i Skagen og omkring 700 ansatte på sit værft i Polen.
Samtidig har Karstensens en betydelig ordrebeholdning. Ifølge oplysninger offentliggjort mandag den 26. oktober omfatter den yderligere 14 nybygninger til en samlet værdi af omkring 5,5 milliarder kroner.
Ordrebogen sikrer allerede fuld beskæftigelse i nybygningsafdelingen frem til og med 2028.
Konsortiet vurderer, at det nye forsvarsprojekt vil kunne skabe omkring 300 danske arbejdspladser, men det er endnu ikke oplyst, hvor mange af disse der i givet fald vil blive placeret i Skagen.
Det er heller ikke afklaret, hvordan Karstensens vil finde kapacitet til at færdiggøre fem store arktiske skibe sideløbende med værftets eksisterende ordrer.
Ifølge Lars Povl Jensen vil konsortiet kunne levere det første af de nye skibe inden for fire år, hvis forslaget bliver valgt.
Selvom sagen umiddelbart kan ligne en konkurrence mellem de to havnebyer, er de økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser langt fra afklaret.
Et stort forsvarsprojekt hos Karstensens kan give yderligere aktivitet i Skagen og hos en række underleverandører.
Omvendt vil etableringen af en statsejet samlefacilitet i Frederikshavn kunne skabe arbejdspladser og danne grundlag for en længerevarende udvikling af den maritime forsvarsindustri her i kommunen.
Derfor bliver de kommende politiske drøftelser afgørende for, hvilken rolle de to nordjyske havnebyer får i Forsvarets fremtidige skibsbygning.
Indtil videre er det sikkert, at Karstensens Skibsværft og dets samarbejdspartnere har meldt sig på banen med et alternativ, som kan få stor betydning for hele projektet.
Om det fører til ændringer i den vedtagne byggestrategi, er endnu uvist.