19 maj, 2022 Nyheder

Irene Hjortshøj er sygemeldt fra byrådet

Irene Hjortshøj har oplyst til borgmesteren, at hun er sygemeldt. På gårsdagens byrådsmøde skulle der dermed indsættes en stedfortræder.

Sygemeldingen gælder for perioden fra den 8. maj 2022 til den 31. juli 2022.

Når et byrådsmedlem er forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måneds varighed på grund af sin helbredstilstand, indkalder formanden stedfortræderen til det førstkommende møde i byrådet.

Når medlemmet på ny kan varetage sine kommunale hverv, udtræder stedfortræderen af byrådet.

Karl Falden

Det medlem, der indtræder er 1. stedfortræder på pågældende kandidatliste. Karl Falden, Sæbygårdparken 30, 9300 Sæby.

Karl Falden er 1. stedfortræder på Socialdemokratiets kandidatliste.

Socialdemokratiet har meddelt, at Karl Falden udover pladsen i byrådet også indtræder i Irene Hjortshøjs plads i Teknisk Udvalg og Social- og Sundhedsudvalget.