Onsdag anløb årets første krydstogtskib Skagen Havn og dermed har krydstogtsæsonen 2024 nu officielt lagt fra kaj.
Det var det mindre ekspeditionsskib Ocean Albatros fra Albatros Travel som havde æren af at skyde årets perlerække af krydstigtanløb i gang.
Skibet anløb Krydstogtkajen kort før kl. 8 og afkig igen kl. 14.
Ombord på ekspeditionsskibet var omkring 100 gæster plus besætningsmedlemmer. Vi starter med andre ord stille og roligt ud.
Da dagens anløb var et såkaldt ”First Call” blev der afholdt en plaketteoverrækkelse ombord. Overrækkelsen blev forestået af Direktør for Skagen Havn og Formand for Cruise Skagen: Willy B. Hansen.
Som det ser ud nu, kan vi her i Skagen se frem til intet mindre end 55 krydstogtanløb med ialt op imod mere end 160.000 gæster ombord.
Som skrevet starter vi stille og roligt ud… Det næste anløb i rækken er Mein Schiff 4, der anløber krydstogtkajen næste fredag d. 17. Maj kl. 08.00 – 19.00 med op imod 2.506 gæster ombord.
Derefter venter først Sky Princess onsdag d. 22. Maj med sine op imod 3.668 gæster og dernæst stamgæsten, det store megaskib AIDAnova som har plads til intet mindre end 6.654 gæster ombord, som anløber Skagen dagen efter, torsdag d. 23. Maj.
Starten af krydstogtsæsonen er med andre ord på mange måder som et stort skib som stille, roligt og sikkert kommer op i fart.
Årets krydstogtsæson står til at lukke og slukke med et anløb af AIDAnova onsdag d. 23. Oktober.
Du kan altid finde en opdateret anløbsliste lige her