03 juni, 2021 Nyheder

Redningsaktion – Syg fisker reddet i land

Tidligt i morges kl. 05.43 blev redningsmændende ved Skagen Redningsstation vækket af alarmen.

En fiskekutter havde slået alarm da han var stærkt bekymret for fiskeren på en nærliggende kutter.

De havde forsøgt at etablere kontakt over radioen, men fik kun uforståelige svar tilbage.

Redningsbåden FRB08 og mandskab blev hurtigt sendt afsted ud til kutteren. Her kunne redningsmændende hurtigt konstatere at noget var galt.

2 mand blev sat ombord for dels at redde fiskeren og dels at sejle kutteren ind mod havnen.

Det viste sig hurtigt at manden var meget syg og havde mere end normalt svært ved at trække vejret. Redderne fik hurtigt givet ilt og satte herefter i raskt tempo ind mod havnen, alt i mens at fiskeren fortsat fik ilt og var under et konstant opsyn.

Da de kom i havn stod både ambulance og paramediciner parat til at tage over inde på kajen.