• Forside
  • Det sker
  • Hvad skal vi lave i Skagen i efterårsferien? – Søndag d. 13. oktober
13 oktober, 2024 Det sker

Hvad skal vi lave i Skagen i efterårsferien? – Søndag d. 13. oktober

Herunder kommer vi med en guide til hvad i kan opleve i Skagen søndag d. 13. oktober:

Leg og pjask i Skagen Svømmehal
Hvornår: kl. 10.00 – 13.00
Hvor: Skagen Kultur- og Fritidscenter

Skagen svømmehal har åbent hver dag i hele efterårsferien og indbyder små som store vandhunde til leg og pjask i den hyggelige svømmehal. Her er der både plads til mere seriøs svømning samt pjask og leg med familien eller vennerne. Glem ikke at prøve en tur i den sjove vandrutschebane og måske et udspring fra hallens vipper? Du kan også boltre dig i varmtvandsbassinet, hvor der ligeledes er et separat lavvandsbassin til de mindste vandhunde, så hele familien kan have en god svømmeoplevelse.

Kom med Bedfordbussen på guidet tur rundt i Skagen
Hvornår: kl. 10.30 ved Maskinrummet eller kl. 10.45 ved Plesners Badehotel
Hvor: Maskinrummet eller Plesners Badehotel
Pris: 100,- for busturen – 150,- for bustur + entre til Maskinrummet

Kom med på en spændende tur rundt i og omkring Skagen i den historiske Bedford bus.

Undervejs kører vi forbi en række af Skagens ikoniske bygninger, vartegn og ikke mindst den livlige havn og den smukke natur.

Film: Den vilde robot – Med dansk tale
Hvornår: Kl. 13.30
Hvor: Skagen Bio

Fra DreamWorks Animation kommer nu filmatiseringen af Peter Browns elskede og prisvindende bestseller ”The Wild Robot”, som på dansk har fået filmtitlen ”Den vilde robot”.

Det episke eventyr følger ROZZUM eller blot Roz, som lider skibbrud på en ubeboet ø og nu skal lære at tilpasse sig de barske omgivelser, gradvist opbygge relationer til dyrene på øen og blive adoptivforælder til en forældreløs gæsling.

”Den vilde robot” er en inspirerende historie om at opdage sig selv. Filmen kaster samtidig lys på samspillet mellem teknologi og natur og udforsker, hvad det vil sige at være i live og forbundet med alt levende. ”Den vilde robot” er skrevet og instrueret af den tredobbelte Oscar®-nominerede Chris Sanders, som skrev og instruerede DreamWorks Animations’ ”Sådan træner du din drage”, ”Croods” og Disneys ”Lilo & Stitch”. Filmen er produceret af Jeff Hermann (DreamWorks Animations “Boss Baby 2 – Det bli’r i familien” og co-producer af ”Kung Fu Panda” filmserien).

Reservér dine billetter her: https://skagenbio.dk/

Kunst og vin: Krøyer på bestilling
Kl. 14.00 – 16.00
Hvor: Skagens Museum
Normalpris: 300 kr. | Medlemspris: 240 kr.

Kom helt tæt på P.S. Krøyers værk ’Fra Københavns Børs’, når kunstformidler og sommelier Kresten Langvold optræder i kjole og hvidt og på underholdende facon tager dig med helt ind i værket og gør dig meget klogere på tilblivelsen samt værkets historie fra dengang til nu.

Efterfølgende bydes I på champagne i museets havesal, hvor Krøyers andre store bestillingsværker præsenteres og udfoldes.

Book billetter lige her: https://shop.skagenskunstmuseer.dk/arrangementer/kunst-og-vin-kroyer-pa-bestilling/

Film: La chimera
Hvornår: kl. 16.00
Hvor: Skagen Bio

Alice Rohrwachers fortryllende opfølger til ’Lazzaro den lykkelige’ foregår i 1980’ernes Toscana, hvor en ung britisk arkæolog, Arthur (Josh O’Connor fra “Challengers” og “The Crown”), slutter sig til en munter bande af såkaldte Tombaroli, der lever af at plyndre gamle, etruskiske grave. Handlen med de historiske fund og den berigelse, der følger med, kan dog ikke udfylde den tomhed, Arthur bærer efter tabet af sit livs store kærlighed, Beniamina, som han håber at blive genforenet med, hvis han kan finde den legendariske dør til underverdenen. Isabella Rosselinni og instruktørens søster, Alba Rohrwacher, bidrager begge betydeligt til den magisk-lyriske fortælling.

Reservér dine billetter her: https://skagenbio.dk/