
Torsdag eftermiddag afholdt Skagen Erhvervsforening sin generalforsamling på Color Hotel Skagen. Knap 50 engagerede deltagere var mødt op for at få en status op bestyrelsens arbejde, som i høj grad er med til at sikre vækst og udvikling i Skagensområdet.
Skagen Erhvervsforening i tæt tilknytning til erhvervsledere og borgere
Under formandens beretning blev det tydeligt, at der er et stærkt sammenhold mellem erhvervsforeningen, virksomhederne og borgerne i Skagen.
“Da foreningens nye vedtagne strategi i april 2025 blev præsenteret på Topmødet, mødte mere end 200 borgere og erhvervsledere op. Det glæder mig,”
– siger Allan Kastor, formand for Skagen Erhvervsforening og fortsætter:
“Det viser at Skagen Erhvervsforeningens arbejde for at skabe gode rammer for erhvervslivet anses for vigtigt, af såvel erhvervsledere, borgerne som er ansat i vores virksomheder og som bor og lever her,”
– slutter formanden.
To strategiske indsatsområder blev særligt fremhævet under årsberetningen
I Skagen er der – ligesom mange andre steder i Danmark – behov for at tiltrække og tilknytte unge. Det har ressourcegruppen, Tiltrække og tilknytte unge til Skagen, arbejdet meget konkret med.
I 2025 er der blevet afholdt arrangementer for unge, ansatte i de lokale virksomheder, hvor de har spist sammen og haft mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Det har været med til at skabe netop den tilknytning, der er behov for når man som ung uden et netværk flytter til Skagen. Målet er, at indsatsen skal tilføre Skagen 100 nye borgere.
Udover arbejdet med at tiltrække unge til Skagen arbejder en parallel ressourcegruppe med at tiltrække og tilknytte udenlandske familier til byen. Det har blandt andet resulteret i, at 19 unge ukrainere er kommet til Skagen for at bo og arbejde, og op mod 100 forventes at ankomme. Der arbejdes samtidig målrettet med at sikre en god tilknytning til Skagen. Det indebærer blandet andet danskundervisning samt både faglig og psykisk kompetenceafklaring
Skagen Erhvervsforenings tre repræsentanter i Frederikshavn Erhvervsråd blev også udpeget og bestyrelsen pegede enstemmigt på: