• Forside
  • Det sker
  • Søndagsloppemarked ved Skagen Sportscenter sommeren over
02 juni, 2026 Det sker

Søndagsloppemarked ved Skagen Sportscenter sommeren over

Sommeren over bliver der mulighed for både at sælge ud af gemmerne og gøre gode fund, når der inviteres til udendørs loppemarked på udvalgte søndage ved Skagen Badminton Klub

Der bliver rig mulighed for at gå på jagt efter loppefund i Skagen denne sommer.

På udvalgte søndage hen over sommeren afholdes der udendørs søndagsloppemarked på parkeringspladsen ved ved Skagen Sportscenter på Drachmannsvej 32.

Her kan både lokale, sommerhusejere og feriegæster kigge forbi for at gøre et godt fund – eller selv booke en stand og sælge ud af ting fra gemmerne på loftet, i kælderen, eller i garagen.

Syv søndage med loppemarked

Loppemarkedet afholdes fra kl. 10.00 til 15.00, og opsætning af stande kan ske fra kl. 08.00.

Der er planlagt loppemarked følgende datoer:

  • Søndag den 14. juni
  • Søndag den 28. juni
  • Søndag den 12. juli
  • Søndag den 19. juli
  • Søndag den 2. august
  • Søndag den 9. august
  • Søndag den 16. august

Dermed bliver der flere muligheder hen over sommeren for at kombinere en tur rundt i Skagen med et besøg på loppemarkedet.

Book en stand
Prisen for en stand er 100 kroner pr. bås. En stand måler 2,5 x 5 meter.

Der er også mulighed for at leje bord til 50 kroner pr. bord.

Tilmelding sker på telefon 30 24 45 00 eller via mail til lottefisen@skagennet.dk.

Arrangørerne opfordrer interesserede til at booke allerede nu for at sikre sig en plads.

Aflyses ved dårligt vejr

Loppemarkedet foregår udendørs, og derfor tages der forbehold for vejret. Ved dårligt vejr aflyses loppemarkedet.

For besøgende er der lagt op til hyggelige søndage med mulighed for at finde alt fra tøj, nips og brugsting til møbler, legetøj, antikviteter og andre gode sager.

For sælgere er det samtidig en oplagt mulighed for at få ryddet op og give tingene nyt liv hos andre.