Tilpasset svømning afsluttede med godt humør fra alle medlemmer. Vi fejrede Per Simonsen og Leif Millers 40 års jubilæum. Instruktøren Marianne holdt en flot tale for dem.
Tale til Per og Leif
Vi skal i dag fejre at Leif og Per, som har svømmet i 40 år i Skagen svømmeklub. 40 år det er dæleme mange år, vi er meget imponeret. Det er mange kilometer I har svømmet i de 40 år. I har brugt mange timer i hallen. Der har været mange stævner og medajler i de 40 år. Der har været mange trænere og instruktører gennem tiden. Helge var den første træner og hans træning har præget jer gennem tiden. I var glade for Helge og I blev inviteret til hans 90 års fødselsdag. I er et par herre der helt klart ved hvad I vil, og hvilke mål I har med jeres svømning. Vi træner har gjort hvad vi kunne, for at støtte op omkring jeres mål, og det vil vi forsat gøre, så I kan nå jeres fremtidige svømme mål.
Men der er andre end os træner, der er imponeret over jeres indsats. Skagen svømmeklubs bestyrelse har haft det på dagsorden og de har valgt, at de vil give jer deres æresbevis for jeres indsats og loyalitet til Skagen svømmeklub.
At modtage æresbevis er en stor ære og det kan I være meget stolte af. Desuden giver æresbeviset jer mulighed for at svømme gratis på svømmeklubbens hold, dvs I skal ikke betale kontigent i fremtiden. Vi håber, at vi har glæde af jer mange år endnu, der er stadig mange baner der skal svømmes.
Efter talen fik alle medlemmerne uddelt svømmemærker på 250 meter til 2000 meter. Vi er ret stolte over at kunne overrække mærket på 2000 meter til Martin Hald Pedersen, det er en ny rekord.
Herefter blev der spist pizza som Skagen hallen havde lavet til os. Dernæst blev der hygget med høvdingebold, fodbold, pool, air hockey og der blev danset til AC/DC.
Alle træner og instruktører siger tak for en god sæson og vi gløder os til at se jer alle igen til september. Vi får travlt i den nye sæson, her skal vi træne op til OL Speciel i Frederikshavn 2024.
Marianne, Jacob, Gert, Trine, Jens og Anne