De lokale reddere fra Skagen Redningsstation fik ikke lov at sove ret mange timer natten til mandag.
kl. 01,49 blev de nemlig vækket af alarmen – en kutter havde brug for hjælp.
Kutteren lå lige syd for Skagen og meldingen lød at den tog vand ind.
Redderne afgik efter få minutter med den mindre redningsbåd frb08 og fandt kutteren der havde sat kurs mod Strandby.
Så snart at redningsmændende var oppe på siden af kutteren, blev to pumper installeret på kutteren, hvilket tømte den for det værste vand.
Redderne fulgte for en sikkerheds skyld kutteren til havn i Strandby, hvor de konstaterede at kutterens besætning nu selv kunne holde den tør.
Inden turen gik retur til Skagen fik redderne lejlighed til at hilse kort på deres kolleger fra Sæby som ligeledes var blevet kaldt ud, da kutteren begyndte at tage vand ind syd for Skagen.
Herefter returnerede redningsmændende til Skagen Redningsstation, hvor de gjorde båden klar til næste opgave, inden at de kunne smutte hjem under dynen igen.