
Udvalget for Plan, Miljø og Tilladelser i Frederikshavn Kommune har nu truffet en endelig beslutning om, hvordan miljøforhold i kommunen skal håndteres fremover – herunder særligt støj fra restauranter, barer og lignende steder i blandt andet Skagen.
Beslutningen betyder, at kommunen også fremadrettet vil regulere området via Miljøbeskyttelsesloven, frem for at genindføre eller erstatte den tidligere restaurationsforskrift, som i en længere årrække har været det lokale regelsæt på området.
Baggrunden går tilbage til december 2024, hvor Byrådet besluttede at suspendere restaurationsforskriften (fra 2010 med senere ændringer). Den forskrift gav blandt andet mulighed for, at restaurationer kunne søge konkrete dispensationer til musikarrangementer, og den fastsatte samtidig bestemte grænser for lydniveau i perioder uden dispensation.
Da forskriften blev suspenderet, har kommunen i stedet administreret efter Miljøbeskyttelseslovens regler.
I praksis har det betydet, at kommunen ikke har haft mulighed for at dispensere fra de generelle regler om støj, heller ikke til særlige arrangementer, hvis der samtidig er risiko for støjgener.
Den kommunale administration havde indstillet, at et forslag til en revideret restaurationsforskrift skulle sendes i offentlig høring i 8 uger. Det skete på baggrund af en miljøvurdering, der pegede på, at den tidligere – suspenderede – forskrift kunne medføre væsentlige støjgener, og derfor var der udarbejdet et justeret forslag, som skulle imødekomme anbefalingerne.
Udvalget har imidlertid valgt en anden retning. Beslutningen er, at miljøforhold hos restauranter og lignende også fremover reguleres ved hjælp af Miljøbeskyttelsesloven.
Når reguleringen sker efter Miljøbeskyttelsesloven, bliver håndteringen i højere grad baseret på konkrete vurderinger af, om der er tale om væsentlige gener. Det betyder samtidig, at der ikke findes en “lokal dispensationsmodel”, hvor der på forhånd kan gives grønt lys til enkelte musikarrangementer via en forskrift.
Udvalgets beslutning lægger dermed op til et mere ensartet administrationsgrundlag på tværs af kommunen, hvor det er de generelle rammer i Miljøbeskyttelsesloven, der afgør, hvor grænsen går – også når der er tale om støj.