På Fiskergangen på vest-siden af rådhuset har Maybrit og hendes personalet de seneste 3 sæsoner stået bag, et for Skagen helt nyt koncept.
Her har de nemlig langet iskolde juices og smoothies samt lækre sandwiches, wraps og salater over disken.
Juicy har nærmest fra dag et været et populært take away sted for vi skawboere samt byens gæster og efterhånden er flere og flere også begyndt at slå sig ned i de hyggelige lokaler eller udenfor.
I dag, lørdag er imidlertid sidste dag hvor Maybrit og co. Står bag disken hos Juicy.
Den populære café er nemlig solgt i en hurtig handel.
Fra starten af september åbner Juicy igen – med samme koncept, men med nye ejere.
De nye ejere er dog kendte restauratører i Skagen. De nye ejere er nemlig Alex-Laurian, hans kone Florina og hendes søster Roxana, som du muligvis er stødt på før.
Alex-Laurian ejer og driver nemlig den succesfulde og kvalitetsbevidste Restaurant og Pizzeria La Familia på Havnevej sammen med hans bror og deres familie.
Fremover vil det således være Roxana og Florina som står bag disken – klar til at lave smagfulde salater, sandwiches og wraps, samt iskolde smoothies og juices.
Det “nye” Juicy åbner som tidligere nævnt i starten af september – følg med på caféens Facebookside for nærmere info når reåbningen nærmer sig.