Den lokale dykkerklub Skawdyk står muligvis med udsigten til at miste deres klubhus på Chr. x´s vej. Et salg af klubhuset og det omkringliggende areal var i al fald på Økonomiudvvalgets dagsorden ved udvalgets seneste møde.
Her rådede forvaltningen politikerne til at godkende salget – Politikerne trak dog midlertidigt i bremsen.
Skawdyk havde forud for behandlingen af sagen intet hørt, før end at den lokale politiker Kurt Kirkedal (S) kontaktede bestyrelsen for at høre om dykkerklubbens holdning til et eventuelt salg, Kun 2 dage før Økonomiudvalgets møde.
Skawdyk var indtil fornylig af den gode tro, at de har en uopsigelig kontrakt som løber helt indtil 2042. Denne langvarige aftale kom i stand i forbindelse med en stor renovering af klubhuset som klubben investerede massivt i.
Nu ønskes klubhuset og den omkringliggende parkeringsplads imidlertid solgt. Det mener juristerne i Frederikshavn Kommune godt kan lade sig gøre – De mener nemlig kun at der er 1 års opsigelse ifølge kontrakten.
Det endte med at Kurt aflagde klubben et besøg dagen før Økonomiudvalgets møde. Her fik han en rundvisning i klubhuset samt fik en række billeder med, hvor man kan se de mange forandringer som er sket i klubben i løbet af de seneste 10 år – Investeringer som udelukkende blev lavet grundet sikkerheden i den langvarige kontrakt.
Efter det seneste møde i Økonomiudvalget kunne Kurt så fortælle, at stemningen stadig vejrer for et salg samt at man helt sikkert, jf. lejekontrakten, kan opsige dykkerklubbens kontrakt med et års varsel.
Udvalget kunne dog godt se, at Skawdyk hverken var blevet informeret og da slet ikke hørt i sagen. Derfor blev beslutningen udsat til næste økonomiudvalgsmøde som foregår tirsdag d. 19. april.
Inden da er dykkerklubbens bestyrelse dog inviteret til et dialogmøde med Økonomiudvalget. Her vil de kunne fremlægge deres argumenter og syn på sagen.
Fra dykkerklubbens side havde man håbet at kunne byde Økonomiudvalget indenfor i klubbens egne lokaler. Dette ønske er dog ikke blevet opfyldt.
Dialogmødet er nemlig sat til at finde sted på Frederikshavn Rådhus næste torsdag, d. 7. april.
Skawdyk håber på hele byens opbakning, så udvalget kan se hvor vigtig Skawdyk og klubhuset er – ikke kun for dykkerklubben og dens medlemmer, men for hele byen.