Her til formiddag har der været op til 3 gange så lang kø som poderne og regionen har været vant til i lang tid.
Køen er således ved flere lejligheder gået over til- og rundt om ejendomsmægleren, hvilket som regel betyder 45 – 75 minutters ventetid.
Hos region Nordjylland er man klar over kapacitetsproblemet og er i øjeblikket i gang med at forsøge at få flere podere til Skagen Rådhus.
Flere har spurgt os, her på Skagen Nyt omkring det at man kan bestille tid, men også har mulighed for at dukke op uden tidsbestilling.
For problemet på Testcenter Skagen Rådhus er, at der kun er én indgang…
Der er dog indsat en vagt som gerne skulle gå langs køen og spørge til, om man har bestilt tid – Har man det kan man komme foran i køen og skal således ikke stå i kø i op imod mere end en time.