Nordjyske Jernbaner søger sommerassistancer, som har lyst til at være med til at sikre den gode oplevelse på Skagen og Frederikshavn Station samt i toget på Skagensbanen fra uge 27 til og med uge 32.
Du vil indgå i et team på fire sommerassistancer, som i højsommeren hjælper vores fantastiske hold af togrevisorer og lokomotivførere med at sørge for at guide og hjælpe passagererne (såvel turister som pendlere).
Du skal kunne genkende dig selv som serviceorienteret, imødekommende, nærværende og tålmodig og skal kunne lide at omgås mange forskellige mennesker. Derudover skal du være indstillet på at arbejde både hverdag og weekend.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling på mellem 30 og 40 timer om ugen i gennemsnit, og du møder ind på enten Skagen eller Frederikshavn Station (aftales nærmere ved ansættelsen). Arbejdstiden vil hovedsageligt ligge mellem kl. 9 og 19.
Du skal være minimum 18 år gammel og timelønnen er 167,83 kr. Dertil kommer nattillæg, weekendtillæg og fremmødetillæg.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Lars Boesen Nielsen på tlf. 2528 1773 på alle hverdage i tidsrummet kl. 09.00-11.00. Du søger stillingen via knappen ”Ansøg” – sidste ansøgningsfrist er 1. juni 2025.
Vi afholder løbende samtaler og fjerner opslaget, når de rette kandidater er fundet.
Nordjyske Jernbaner A/S (NJ) er en velfungerende privatbane med hovedkontor i Hjørring. Virksomheden blev stiftet den 1. januar 2001 som en sammenlægning af Skagensbanen A/S og Hjørring Privatbaner A/S.
Der er gennem de seneste år sket en gennemgribende modernisering og rationalisering af hele virksomheden. Der er investeret for mere end 750 mio. kr. i nye skinner, tekniske anlæg og togmateriel.
I 2017 overtog Nordjyske Jernbaner den regionale togdrift fra Skørping til Frederikshavn fra DSB og betjener nu strækningerne fra Skørping i syd til Hirtshals og Skagen i nord.
NJ har 22 togsæt og beskæftiger ca. 120 medarbejdere.
Vi kører ca. 3 mio. km årligt.
Du kan læse mere om Nordjyske Jernbaner A/S på www.nj.dk
Søg jobbet lige her
Har du flere spørgsmål til jobbet, så kontakt venligst:
Indrykket:01/05/2025
Ansøgningsfrist: 1. juni 2025