13 februar, 2024 Nyheder

Indbrud i det centrale Skagen

I den forgangne weekend har der været ubudne gæster forbi et hus på Møllevang i det centrale Skagen.

Indbruddet blev begået i tidsrummet mellem fredag kl. 12 og mandag kl. 17.

Her har en eller flere gerningsmænd tiltvunget sig adgang til boligen ved at bryde et vindue op.

Da de først kom ind i boligen har de haft held med at slippe afsted med følgende bytte:

  • 3 PH standerlamper
  • 2 kogler (PH)
  • 2 Wegner spisebordsstole
  • Smykkeskrin med et bredt udvalg af smykker

Hvis du har set noget eller på anden vis har oplysninger i sagen, så hører Nordjyllands Politi meget gerne fra dig på telefon: 1-1-4.