18 august, 2022 Nyheder

I mere end 40 år har Finn været på pinden – nu letter han fra den

I mere end 40 år har Finn Frøstrup været garant for skræddersyede løsninger af høj kvalitet inden for køkkener, badmiljøer og meget mere for Huset Holst i Skagen.

Garant for kvalitet er han stadig, men fra 1. septemper overgår han til at være ekstern konsulent for Huset Holst. 

“Det er klart, at det er med et vidst vemod, at jeg efter 40 år skal tage en eller anden form for afsked med det, jeg har været med til at bygge op og med det sted, hvor jeg har haft min daglige gang. Omvendt glæder jeg mig over, at jeg fortsat kan være i kontakt med kunderne og være med til at realisere deres indretningsdrømme”, siger Finn Frøstrup. 

Skagboerne skal derfor ikke bekymre sig om, hvor de skal gå hen med deres næste køkken- og badprojekter, det er fortsat muligt hos Huset Holst – nu blot efter aftale. 

“Igennem alle årene har vi sat stor pris på Finn og det kæmpestore arbejde, han har udrettet for os med at få vores køkken- og badafdeling bygget op til det høje niveau, det har i dag. Vi er derfor utroligt glade for denne aftale med Finn, hvor vi kan blive ved med at nyde godt af hans store ekspertise”, siger Henrik Holst. 

Frem til 1. september vil I stadig kunne finde Finn i Huset Holst, hvor han er klar med rådgivning, vejledning og udførelse af indretningsprojekter. Herefter vil han varetage projekterne eksternt fra start til slut og det er altså fortsat muligt at få lavet køkkener og badmiljøer i Skagen – også efter 1. september.