01 april, 2023 Nyheder

I dag åbner Copenhagen Luxe by Soulful Skagen

Efter 15 år i Skagen, som henholdsvis Harbour Club og Soulful, er kvinden bag – Sanni, nu klar til at åbne dørene for sit nye koncept Copenhagen Luxe by Soulful Skagen.

Sanni har indgået et samarbejde med Copenhagen Luxe og har i samne ombæring indrettet butikken på ny.

Efter nogle hæsblæsende uger, hvor butikken har været mere eller mindre skilt ad og frisket op fra bunden af igen, er Sanni nu færdig og klar til at åbne dørene.

Det er derfor med stor glæde at hun i dag, lørdag d. 1. april kl 10 slår dørene op til den store åbning.

I forbindelse med åbningen håber hun at nye såvel som eksisterende kunder vil kigge forbi den nye butik til masser af spændende tilbud, champagne og kage i dag lørdag – vi skulle i al fald hilse og sige at Sanni glæder sig til at se hver og én til åbningen i dag.

Om udvalget i den nye butik udtaler Sanni:

“Mit Soulful univers fortsætter med Copenhagen Luxe fine hør, bomuld og silke kollektioner og i forbindelse med åbningen vil der være op til 60% på Udvalgte hør kollektioner.”