Grundlovsdag i Skagen: Stærk tale fra tidligere borgmester Kurt Kirkedal Jensen

I dag, torsdag d. 5. juni blev Grundlovsdag traditionen tro markeret med flag, fællesskab og stærke ord i haven på Kystmuseet Skagen.

Det traditionsrige grundlovsmøde arrangeret af Skagen Byting blev i år beriget af en tankevækkende og dybt samfundsengageret tale af tidligere borgmester i Skagen Kommune og mangeårigt byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune, Kurt Kirkedal Jensen.

Med sit solide kendskab til både lokalpolitik og den større samfundsdebat, benyttede Kirkedal lejligheden til at minde os om betydningen af Grundloven – ikke blot som et dokument, men som en levende rettesnor for frihed, fællesskab og ansvar.

Han hyldede de demokratiske rettigheder og advarede samtidig om digitale trusler, overvågning og demokratiske tendenser i forfald på globalt plan.

Herunder bringer vi Kurt Kirkedals tale i sin fulde længde:

 Grundlovstale 2025 – ved Kurt Kirkedal Jensen

(talen fremstår uredigeret og gengives i sin helhed med tilladelse fra taleren):

Tak for invitationen til at holde grundlovstalen her til Bytingets traditionsrige grundlovsfest. For det er en fest, at vi kan fejre grundloven og alle dens rettigheder. Det er en mulighed mange mennesker rundt om på kloden misunder os, og vi skal være evig taknemmelig for vi kan det og gør det.

Når vi hylder Danmarks grundlov, som i år fylder 176 år, hylder vi det ypperste vi har, nemlig demokratiske rettigheder og pligter.

Da jeg for 7 år siden holdt grundlovstale i samme regi, brugte jeg store dele af min tale til at hylde alle de rettigheder og principper vores grundlov giver os, nemlig:

• Friheden til at forsamles og organisere os i diverse foreninger og organisationer.
• Friheden til at ytre os frit fra leveren og sige og udtrykke vore meninger og holdninger.
• Friheden til at læse og skrive hvad vi vil.
• Friheden til at høre og spille den musik vi har lyst til.
• Friheden til at se og producere de film og dokumentarer vi finder relevante.

Ja kort sagt friheden til at leve og ånde frit, uden snærende bånd eller nogen form for censur, udover den naturlige selvcensur almindelig sund fornuft og anstændighed påbyder os at have.

Vi er i Skagen gode til at tage alle disse rettigheder og muligheder til os. Vi kan være stolte af vort rige forenings og kulturliv. Bare tag vort kulturhus som rummer alt det vi fejrer her. Brug tilbudende og nyd at vi kan.

Alle disse frihedsrettigheder kan ikke hyldes og fejres nok, og jeg syntes vi skal give Bytinget en varm hånd fordi de igen i år arrangerer denne grundlovsfest.

Jeg brugte også en del af min grundlovstale dengang til at nævne områder hvor nogle af de grundlovssikrede rettigheder var under pres, men jeg var og er grundlæggende optimistisk og udtrykte stor tillid til vort folkestyre og den kendsgerning at vi danskere er rodfæstede demokrater og er et tillidsfuldt folkefærd der kan se forskel på hvad der er ret og forkert. Og et folkefærd der vil stå op imod urimeligheder og uretfærdigheder.

Min største bekymring dengang var, de såkaldte sociale medier og den totale mangel på styring og kontrol med hvad de blev og bliver brugt til, og min bekymring omkring muligheden og nødvendigheden af kildekritik. Jeg må sige, at den bekymring ikke er blevet mindre, tværtimod.

Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal begynde og hvad jeg skal nævne for at tydeliggøre min bekymring over hvad der sker lige i øjeblikket, både her i Danmark og over hele kloden.
Jeg vil tage udgangspunkt i den kendsgerning at de danske politikere ønsker vi skal være verdens førende land til at anvende digitaliseringen i samfundsudviklingen. Vi er et af de mest digitaliserede lande allerede og Folketinget ønsker vi skal blive endnu bedre på dette område. Ingen tvivl om at rigtigt anvendt giver denne teknologi os store fordele og muligheder, men der er i den grad grund til bekymring. Jeg vil i det følgende nævne hvorfor jeg har denne bekymring.

Jeg læste fornyelig en artikel i tidsskriftet Gymnasieskolen. Her havde den dansk-britiske forsker og professor Dr. Christina Colclough en artikel omkring algoritmer og dets muligheder for manipulation. Christina Colclough er stifter af organisationen The Why Not Lab, som arbejder med arbejdernes rettigheder og beskyttelse i en stadig mere og mere digitaliseret verden.

Hun giver stærkt udtryk for at vi skal have ret til at være fri for Algoritmisk manipulation og mener bl.a. at digitaliseringen i Danmark har været (og efter min mening stadig er,) voldsomme og ukritiske. Hun skriver:

“vi er kommet sovende ind i den digitale tidsalder. Vi er blevet forført af mobiltelefoner, skærme og apps. Vi har været helt fortryllede over alle de muligheder de giver og gav os, og stillede aldrig spørgsmål som: hvordan kan de apps være gratis. Hvad anvendes alle de data og informationerne vi giver til. Hvor bliver de af?”

Hun nævner bl.a. at hun fornyelig havde læst om en app, der kan vurdere børns mentale tilstand. Et par danske folkeskoler havde testet den og så positivt på appen, der ifølge producenten kan bruges til at hjælpe børn og unge til bedre trivsel. Og hun fortsætter:

“Har de mon stillet spørgsmål om, hvor børnenes data forsvinder hen? Hvis et barn bliver kategoriseret som sårbart, kan det så nogensinde slippe fra det mærkat? Ting på internettet dør ALDRIG!”

Dette er blot et enkelt lille eksempel på hvad der sker. Prøv selv at tænke tilbage på jeres eget brug af diverse apps, og de oplysninger og spor i mere eller mindre bevidst har efterladt jer omkring jeres liv og levned. Vi har alle sagt, og siger stadig når der dukker en eller anden mulighed op. Hold da op det er godt nok smart og nemt. Ja det er det, men også farligt hvis al den information kommer i de gale hænder. Der er nok nogle der vil sige jeg er sortseer og maler en vis herrer på væggen. Jeg er desværre bange for jeg ikke gør det.

I har sikkert alle hørt eller læst om regeringens såkaldte PET lov. En lov der vil give PET muligheden for at indsamle og bruge data fra fra diverse myndigheder og anvende informationer fra det der kaldes “Større sammenhængende datasæt”

Større sammenhængende datasæt” er i lovforslaget: og her citerer jeg. 1) datasæt bestående af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder såsom netaviser, offentligt tilgængelige registre, offentlige diskussioner på sociale medier, kommentarfelter, blogge, akademiske udgivelser og virksomheders hjemmesider, 2) datasæt bestående af oplysninger fra andre danske forvaltningsmyndigheder såsom oplysninger om dansk eksport for bl.a. at identificere forsøg på sanktionsomgåelse mv. og 3) datasæt, som langt overvejende må antages at indeholde oplysninger om personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, f.eks. (dele af) registre fra udenlandske myndigheder.

Til dette lovforslag udtaler Danmarks uafhængige juridiske tænketank Justitia:

“Den teknologiske udvikling, digitaliseringen og et politisk ønske om øget tryghed, kontrol og besparelser har ført til en markant udvidelse af myndighedernes overvågning af vi borgere.

Det udfordrer balancen mellem, på den ene side sikkerhed og effektivitet og på den anden side beskyttelsen af grundlæggende frihedsrettigheder.”

Derudover har 25 organisationer skrevet et åbent brev til regeringen med opfordring til at udsætte behandlingen og nedsætte en uafhængig kommission der skal kulegrave hvordan alle disse informationer i givet fald må og skal anvendes.

Det har medført at dette lovforslag er sat i bero for nye forhandlinger, men det er ikke droppet.

Når jeg læser et sådant lovforslag hvor myndighederne systematisk kan bruge alt hvad vi har sagt, og skrevet på de sociale medier, hvilke kommentarer vi har givet, hvad vi har sagt på møder hvor der har været offentlige diskussioner, hvad vi har oplyst til sundhedsmyndighederne eller for den sags skyld skrevet til myndighederne, løber det mig koldt ned af ryggen. Ikke fordi jeg har sagt eller skrevet noget jeg ikke vil være ved, men den kendsgerning at jeg ikke aner hvordan alle disse informationer vil bliver tolket og anvendt, og i hvilken sammenhæng de i givet fald bliver indsamlet. Jeg er helt klar over at formålet er at ville beskytte os mod terror med mere, men, der er et meget stort men.

Vi ved at mange, ja næsten alle de sociale medier er ejet og styret af amerikanske firmaer. De bruger uanede midler for at Trump giver dem fuldstændig frihed til at bruge og misbruge disse informationer og lade alle de indbyggede algoritmer styre os derhen de ønsker vi skal bevæge os. Og vi ser jo allerede at Trump giver dem disse muligheder, ja endda endnu flere end de havde turdet drømme om.

Nu kan vi så tilføje AI, eller såkaldt kunstig intelligens oveni den i forvejen fuldstændig ukontrollerede mulighed for manipulering og misbrug af data.

Når jeg læser om hvad kunstig intelligens kan anvendes til, og tager de positive briller på, så kan ord som identificering af svindel, diagnosticering på sundhedsområdet, optimering af vedligeholdelse af ex fly og biler osv osv. ja så er det jo fornuftige ting. Men kunstig intelligens bliver allerede misbrugt af svindlere, deepfakes, manipulation af ex valg og afpresning af mennesker og i stor grad til produktion af AI genererede falske nyheder der har til formål at skabe socialt kaos.

Vi ser allerede mange af de diktatoriske lande så som Rusland, Kina og Nordkorea anvende kunstig intelligens til at påvirke og destabilisere valg og befolkningers holdninger. Nu må vi desværre tage USA med ind i denne ligning. Ja jeg mener faktisk at vi har allermest grund til at være bange for USA her, idet vi jo ved at langt de fleste firmaer med adgang til at bruge, misbruge og manipulere med data er amerikanske og landet er i øjeblikket ledet af en galning der overhovedet ingen hæmninger har når det kommer til at misbruge sin og sit lands position. Trump bruger igen og igen ordet fake news omkring al kritik af ham og hans ageren. Det gør han samtidig med at han selv er den største producent af netop fake news.

Jeg har tit og ofte sagt til mine børnebørn. Husk nu når I læser noget eller bliver præsenteret for en sag at tage kildekritik med ind i jeres vurderinger. Der har aldrig nogensinde været større behov for kildekritik end nu. Ja jeg må næsten sige vi skal have kildekritik af kildekritikken og vi kan stadig ikke være sikker på vi læser sandheden.
Da jeg læste det jeg havde skrevet ind til nu, op for min bedste kritiker og sparringspartner Katrine, sagde hun. Det er godt nok skræmmende og dystert, er der slet intet positivt at sige?

Ja det er skræmmende og dystert det jeg siger her, men vi er i den grad nød til at diskutere og agere imod det der sker lige her og nu. Hvis ikke vi gør det, så svigter vi vort land og vort demokrati.

Jeg kunne også have holdt min grundlovstale om emnet højre og venstre nationalisme. Eller bare nationalisme. En fare der lurer i alle lande, også i vores del af verden. Det er ikke nævnt, men heller ikke glemt.

Heldigvis kæmper vi i Danmark imod alt hvad de tre dominerende lande, Kina, Rusland og USA udsætter os og verden for, og vi er ikke alene.

Jeg er glad for vort medlemskab af EU og glad for at det ser ud til Europa endelig er ved at vågne op til dåd og indser hvor stærke vi er hvis vi for alvor vil bruge vores viden og den mangfoldighed EU landende udgør, til at vise hvem der står op for demokrati og frihedsrettigheder. Det er der i den grad brug for.

EU, og dermed Danmark, står over for udfordringer som spredning af desinformation og indblanding i valg, der kan underminere demokratiet.

Som en konsekvens af det, har EU og dermed Danmark, lanceret en handlingsplan for at styrke demokratiet og beskytte det mod udfordringer som desinformation og indblanding i valg.

EU og dermed Danmark, arbejder for beskyttelse af menneskerettighederne og for at fremme ligestilling og retfærdighed.

Når jeg ser mig rundt om i verden, er der ikke mange andre lande der har demokratisk udvikling og beskyttelse på den politiske dagsorden, nærmere tværtimod.

Så den kendsgerning at vi i EU står sammen om at sikre os bedst muligt mod antidemokratiske kræfter, gør mig optimistisk. Vi skal huske at EU er verdens næststørste økonomi så vi har musklerne til at stå op mod galningene rundt om i verden.

Ud over hvad vi gør i samarbejde med andre lande, er det befriende at kunne sige, at det danske folk er højtuddannede og har en stor viden om forhold i andre dele af verden og en stor viden omkring samfundsforholdene der, på både godt og ondt.

Dertil kommer den kendsgerning at vi har en fri og uafhængig presse. Samlet set gør det at jeg er optimist trods det jeg lige har sagt, men optimismen er krydret med en stor grad af realisme.

Når man læser de forskellige vurderinger af hvor demokratiske rettigheder står stærkest, kan jeg med glæde konstatere at Danmark er i top sammen med lande som Norge, Sverige, Island og New Zealand.

Denne topplaceringer på det demokratiske barometer, er ikke kommet af sig selv, eller noget vi bare kan tage for givet. Det er en placering vi kan takke generationer før os for og takke dem der kæmpede for vores grundlovssikrede rettigheder for.

Så jeg vil slutte med at takke vore forfædre med følgende ord:

I gav os et stærkt fundament
Med det kan vi bygge et land
Det gælder for kvinde og mand
At stå op for hvad vi har kært
Det er hvad vi har lært

Tak for ordet.
Kurt Kirkedal Jensen