09 juni, 2025 Skagenbolig

SkagenBolig Præsenterer: Feriebolig med havudsigt i skønne Gl. Skagen

Velkommen til en ny omgang SkagenBolig Præsenterer, hvor vi ser nærmere på liebhaver ferieboligen på Sommervej 8 – en enestående sommerbolig i det eftertragtede Gl. Skagen, med den skønneste havudsigt.

Boligtype: Feriebolig

Boligareal: 158 m2

Kontantpris: 18.500.000,-

Boligens beliggenhed

Ejendommen er beliggende på en 635 m² stor grund og fremstår nyrenoveret med et moderne udtryk, der harmonerer smukt med områdets klassiske arkitektur.

Her får du en bolig, der kombinerer rummelighed, eksklusivitet og en unik beliggenhed med en betagende udsigt over de ikoniske røde tegltage, havet, stranden og ind over Gl. Skagen.

Sommervej 8 ligger kun få meter fra en sti, der fører direkte til stranden.

Her er du tæt på alt det, der gør Gl. Skagen så eftertragtet – blandt andet Ruths Hotel, den hyggelige Vin-Bar og Sømærket. Området byder på enestående natur, klitter og skønne solnedgange, som kan nydes året rundt.

Boligens indretning

Boligen rummer 158 m² fordelt på stueplan og første sal samt en 68 m² kælder med egen indgang.

Indretning: I stueplan mødes du af et stort, lyst køkken-alrum med direkte adgang til en sydvendt, lukket terrasse – perfekt til afslappende sommerdage. Derudover findes to værelser og to badeværelser, hvoraf det ene værelse fungerer som master bedroom med walk-in-closet. På første sal er der to smukke stuer med panoramavinduer, der indrammer den fantastiske udsigt over området, havet og byen. Her er der mulighed for at etablere et ekstra værelse efter behov. Kælderen byder på et praktisk bryggers, to værelser og et badeværelse, hvilket gør etagen ideel til gæster eller teenageafdeling. Med egen indgang kan denne del også anvendes som separat afdeling.

Inventaret er fra Bo-Form. Hvidevarer er fra Gaggenau, Miele og Liebherr. Der er valgt Arne Jacobsen-dørgreb og armaturer fra Vola – kvalitetsdetaljer, der understreger boligens eksklusive udtryk.

Udendørsarealerne omkranser huset på smukkeste vis og giver mulighed for at finde sol og læ hele dagen. Her finder du også en dejlig sauna og en udebruser, der giver ekstra komfort og velvære efter en dag på stranden.

En unik liebhaverbolig i Gl. Skagen, hvor eksklusivitet, beliggenhed og komfort går hånd i hånd.

Boligen i billeder

Du kan blive klogere på denne bolig samt se endnu flere billeder lige her