• Forside
  • EDC Privat
  • EDC Præsenterer: Smuk rødstensvilla, centralt beliggende i Skagen
20 april, 2026 EDC Privat

EDC Præsenterer: Smuk rødstensvilla, centralt beliggende i Skagen

Træd indenfor i Nørreled 5 – et hus med en markant lokal kulturhistorie i Skagen midtby, der har fungeret som tidligere KFUK foreningshus i knap 100 år. Få meter fra gågaden, og alligevel tilbagetrukket og privat.

De højloftede stuer rummer flere historiske detaljer, der er bevaret og renoveret med hensyn til husets oprindelse, og derfor har huset stadig de originale ”spejderbænke” i den store stue i underetagen, der blev etableret, da huset blev bygget i 1912.

Den rummelige entre byder velkommen med de karakteristiske murstenspaneler inspireret af Plesner og datidens bygmestre.

Husets rumfordeling er ligeledes stadig delvis bibeholdt, og giver mange kreative muligheder for en kombination af store, lyse stuer eller kreativ udnyttelse til showroom.

Stuen, der vender ud mod haven, har originalt stukloft og udsigt til byens tage, kirken og den ugenerte have og terrasse. I denne stue er der også brændeovn, og husets skorsten er opdelt med dobbelt pibe, så der er mulighed for at etablere pejs eller brændeovn flere steder i huset.

Udover den tilbagetrukne have, rummer udearealerne god plads foran huset til parkering af op til fire biler.

Den elegante, originale trappe fører op til overetagens repos, der er åbnet til kip med fritlagte bjælker og fire værelser.

Al håndværk og renovering foretaget af nuværende ejere, er udført af lokale håndværkere.

Huset kombinerer fortidens charmerende detaljer og historie med en nutidig, funktionel istandsættelse, og indeholder utallige muligheder som rummelig feriebolig med potentiale for den kræsne og detaljeorienterede køber, der søger det unikke – og holder af, der er højt til loftet.

Boligen i billeder

Du kan blive meget klogere på denne bolig samt se endnu flere billeder lige her

Ansvarlig mægler
Peter Bøgil, Partner, afdelingsleder, ejendomsmægler, MDE
pje@edc.dk
23 32 21 59
58 58 79 88