• Forside
  • Nyheder
  • Centralen inviterer til Skagens mesterskab i blindsmagning
28 marts, 2024 Nyheder

Centralen inviterer til Skagens mesterskab i blindsmagning

Det er ingen hemmelighed at Henrik Tachau og resten af teamet hos Vin, Sprit og Deli Centralen er særdeles glad for vin – en passion som de dagligt deler ud af i butikken og flere gange månedligt formidler med passion og glæde til alverdens vinsmagninger på Centralen.

Nu tager de det dog til et nyt niveau og inviterer påskelørdag til det uofficielle Skagens Mesterskab i blindsmagning.

Er du glad for vin, og synes det er sjovt at smage og måske nørde lidt med det og måske endda har fundet det morsomt at smage og gætte på vin, uden at vide hvad det er – Så må du ikke gå glip af dette event!

Det sker som sagt på Lørdag, d. 30/3 kl. 11-15 i Centralens lokaler på Fiskergangen ved det gamle rådhus.

Det foregår som en ”knock-out” turnering, hvor man individuelt og mod hinanden dyster i grupper af 2-3 personer.

Man blindsmager 3 vine pr runde. 8 minutter pr vin. Efter 24 min. Indsamles svar og vinene gennemgåes og forklares.

Udfyldt smageskema bliver efter hver runde bedømt af overdommer.

Vinder fra gruppen går videre til næste runde. Modstander findes ved lodtrækning.

Bliver man slået ud, kan man smage vinene fra næste runde i ”Losers Lounge” Her vil der også være rigeligt andet vin at smage på, samt mulighed for at overvære resten af konkurrencen.

Deltagelse koster 750,- pr person. Og du får rigeligt for pengene:

  • Blindsmagning af 12 vine
  • Snacks og 3 retters lækker frokost
  • Vinbar i ”Losers Lounge”
  • Hygge, grin, seriøs vinviden og chancen for at møde ligesindede vinfolk.
  • Weekendbillet til Skagen Vinfestival

Flotte Præmier Alle deltagere får 1 weekend billet til Centralens Vinfestival 14 & 15 juni i Skagen- Kultur & Fritidscenter.

Der er naturligvis også sørget for gode præmier:

1. Præmie – Gavekort til Nilles Rejser på 5000,-

2. Præmie – Gavekort til Vincentralen på 2000,-

3. Præmie – 4 billetter til Centralens Smagninger

Program for dagen:

10.00 Intro til blindsmagning v/Sommelier Helle Riis (ikke obligatorisk)

11.00 Velkomst og intro, samt lodtrækning.

11.15 Indledende runde starter.

11.45 Pause med snacks og vinbar i ”Losers Lounge” & Lodtrækning til Kvartfinale

12.15 Kvartfinale

12.45 Frokost forret serveres, og lodtrækning til Semifinale

13.15 Semifinale

13.45 Frokost hovedret serveres

14.15 Finale

14.45 Ost og sødt serveres

15.00 Vinderen udråbes

Tilmelding i butikken, på mail eller telefon