• Forside
  • Nyheder
  • Topkamp i Badmintonligaen: Doublespiller stjal rampelyset i ny flot VEB-sejr
23 september, 2026 Nyheder

Topkamp i Badmintonligaen: Doublespiller stjal rampelyset i ny flot VEB-sejr

Vendsyssel Elite Badminton vandt tirsdag aften 7-2 ude over Solrød Strand i sæsonens første topkamp i Badmintonligaen. Lea Palermo leveredes aftenens mest bemærkelsesværdige resultat. Doublespilleren vandt 15/8, 15/10 i 2. damesingle.

Beiwen Zhang blev skadet i lørdags i en ligakamp i Frankrig, og VEB disponerede ikke over Neslihan Arin i Solrød. Det betød, at Lea Palermo, som normalt spiller mixed- og damedouble, måtte på banen i 2. damesingle.

Med al respekt for franskmandens kvaliteter var det en kamp, som VEB på forhånd havde afskrevet, men Lea Palermo gik på banen med en optimistisk indstilling.

“Jeg giver det et skud,”

– sagde hun – og vandt 15/8, 15/10 over Sophia Loudrup.

VEB-lejren troede ikke deres egne øjne, men den var god nok. Lea Palermo bragte med sejren gæsterne foran med 6-2, og Filip Karlborg/Mathias Christiansen lukkede og slukkede med en sejr i 2. herredouble. Dermed vandt VEB 7-2.

“Outstanding,”

  • Siger cheftræner Allan Kolbro Nielsen om præstationen i Solrød.

Det begyndte ellers skidt med nederlag i to mixeddoubler, men herefter hentede VEB syv sejre på stribe – seks af dem blev vundet i to sæt. Kun Magnus Johannesen, som sæsondebuterede efter en skadesperiode, måtte ud i tre sæt i 1. herresingle.

Se alle resultater her.

VEB topper Badmintonligaen med 30 point foran Gentofte, der har 26 point. Solrød er på tredjepladsen med 20 point. På torsdag 24. september mødes VEB og Gentofte i Arena Nord i Frederikshavn. Der er kampstart kl. 18.30.