25 February, 2024 Det sker

Centralen inviterer igen til Skagen Vinfestival

Vin- Sprit- og Deli centralen inviterer for tredje år i træk til Skagen Vinfestival.

Ligesom sidste år afholdes det i SkagenHallen henover to dage.

Datoerne for årets udgave af Skagen Vinfestival er:

Fredag d. 14. Juni kl. 16.00 – 20.00

Lørdag d. 15. Juni kl. 12.00 – 16.00

I år bliver der mulighed for at smage ikke mindre end 300 vine fra mere end 60 leverandører, som Centralen alle har egen import af vine fra..

Man skulle således kunne få stillet den værste tørst, alt i mens at der samtidig skulle være mulighed for at finde adskillige vine som falder i netop din smag.

Mere end 20 producenter har allerede meldt deres ankomst til dette både særlige og herlige arrangement i vinens tegn. Her vil producenterne selv stå og skænke op for dig samt stå klar til at fortælle om vinen du smager.

Igen i år kigger vineksperten Rene Langdal m.fl. forbi speakers corner hvor de i løbet af de to dage inviterer til forskellige smagninger og historiefortællinger om og med vin.

Til god vin hører der naturligvis lidt godt at tygge på. Derfor opstilles der traditionen tro en såkaldt food court.

Her vil ikke alene Centralens eget køkken, men også 2takt fra Frederikshavn og flere andre delikatesseleverandører stå klar til at forkæle dine smagsløg med alverdens lækkerier. Det bedste af det hele er, at det er inklusive i prisen.

Du behøver med andre ord ikke at hive muldvarpeskindet op af lommen på noget tidspunkt – men bare nyde den gode mad og vin.

Prisen for én smagning er -325,- og ønsker du adgang til begge dage er prisen kun 495,- i alt.

Med i prisen er endda også en voucher som giver dig 25% rabat til køb af vin hos Vin- Sprit og Deli Centralen i juni måned..

Billetterne kan købes fysisk hos Vin- Sprit- og Deli Centralen og inden længe også på Toppen af Danmarks hjemmeside.

Herunder kan du se en teaser for Skagen Vinfestival 2024:

https://www.facebook.com/100090320780268/videos/945991593831716/