09 juli, 2024 Nyheder

Biltyveri i Skagen

Mandag formiddag fik Nordjyllands Politi en anmeldelse om to forsøg på biltyveri på Sct. Laurentii Vej i Skagen.

Det var to identiske biler – Toyota RAV4 det gik ud over.

Her var en lille siderude i bagdøren brudt op, hvorved det lykkedes gerningsmanden at få fat på håndtaget, hvorved bagdøren kunne åbnes og der således var adgang til bilen.

Herefter har man angiveligt forsøgt at få gang i bilen ved at forsøge at bearbejde et plastikskjold oppe under rettet – dog uden held.

Denne fremgangsmåde var identisk ved de to Toyota RAV4.

Senere indløb der så en anmeldelse af en stjålet sølvgrå Toyota C-HR som stod parkeret ved Hotel Marie på Havneplads 6 i Skagen.

Der er tale om en årgang 2022 med registreringsnummeret: DM 44309

Hvis du har oplysninger i sagen, så hører Nordjyllands Politi meget gerne fra dig på telefon nr: 1-1-4.