20 oktober, 2026 Nyheder

Alle helgens gudstjenester i Skagen og Hulsig Kirker

Alle Helgen er den dag på året, hvor vi i kirken mindes dem, vi har mistet. Vi takker for, at de var hos os og beder om styrke til at leve videre med savnet.
Ved gudstjenesterne:
Søndag den 1. november 2026 kl. 9.00 i Hulsig Kirke og kl. 10.30 i Skagen Kirke læser vi navnene op på dem, der er døde, bisat eller begravet i Skagen og Hulsig siden sidste Alle Helgen.
Derefter holder vi et øjebliks stilhed sammen.
Ønsker du ikke, at et navn nævnes, kontakt da kordegn Anne Klarskov senest fredag d. 30. oktober kl. 12.00 på tlf. 98 44 26 44 – 1 eller mail: akl@km.dk
Efter gudstjenesten er du velkommen til at sætte lys på gravstedet.
Med venlig hilsen
Helle Bundgaard Laursen, Niels Berthelsen og Henrik Bang-Møller
Sognepræster ved Skagen og Hulsig Kirker”