Indlæg: Kommunen skal spare men skal det gå ud over borgerservicen

I denne analyse undersøger Mogens Bandholm fra Skagen Puls, om Frederikshavn Kommune først bør kortlægge administration, arbejdsgange og politisk struktur, før besparelser rammer den borgernære service.

Vi har modtaget følgende indlæg af Mogens Bandholm fra bloggen Skagen Puls:

Frederikshavn Kommune skal få budgetterne til at hænge sammen. Det er et vilkår, som ingen kan tale udenom. Men når der diskuteres reduktioner på områder, borgerne mærker i hverdagen, bør kommunen også kunne svare på et helt enkelt spørgsmål: Har den undersøgt sit eget maskinrum grundigt nok?

I denne analyse handler det ikke om at udpege bestemte medarbejdergrupper som problemet. Det handler om at få dokumenteret, hvilke opgaver der er lovpligtige og nødvendige, hvilke arbejdsgange der skaber værdi for borgerne, og hvor der kan frigøres tid gennem en enklere organisation.

Besparelserne skal vurderes på deres konsekvenser

I materialet bag den tidligere præsentation indgår et arbejdskatalog på omkring 13,6 mio. kr. med eksempler på besparelser, som kan berøre blandt andet lejrskoler, visiterede timer, kultur, turisme og erhvervsservice. Det er vigtigt at sige klart, at dette ikke er et vedtaget budget, og at de enkelte forslag og beløb skal kontrolleres mod kommunens seneste offentliggjorte materiale, før de bruges som grundlag for offentlig debat.

Princippet er imidlertid relevant. Når besparelser rammer skoler, ældre, foreningsliv eller lokale kulturtilbud, bliver virkningen synlig for borgere og familier. Derfor bør politikerne kunne vise, at de har gennemgået administration, ledelseslag, konsulentforbrug og interne processer med samme grundighed.

Administrationen er allerede reduceret

Kommunens egne tal giver et mere nuanceret billede end den hurtige påstand om en voksende administration. Opgørelsen over ansatte viser, at gruppen Administration og IT mv. gik fra 363,2 fuldtidsstillinger i 2020 til 329,3 i 2024. Antallet af chefer faldt i samme periode fra 31 til 18. Antallet af akademikere faldt kun lidt, fra 177,4 til 174,5 fuldtidsstillinger.

Fuldtidsstillinger	2020	2024
Administration og IT mv.	363,2	329,3
Akademikere	177,4	174,5
Chefer	31	18

Kilde: Frederikshavn Kommune, Bilag til årsberetning 2024.

Tallene siger ikke i sig selv, om organisationen er optimal. De viser heller ikke, hvilke funktioner der ligger i de enkelte grupper. Akademikere må derfor ikke lægges oven i en administrativ pulje uden en konkret opgave- og organisationskortlægning. En jurist i en myndighedssag, en økonom i budgetstyring eller en IT-specialist med ansvar for sikkerhed kan ikke vurderes ud fra stillingsbetegnelsen alene.

Et scenarie kan vise størrelsesordenen

Et regneeksempel kan alligevel belyse, hvorfor det er værd at stille spørgsmålet. Hvis man bruger 329,3 fuldtidsstillinger som en bred administrativ og IT-relateret pulje og antager en samlet årlig personaleomkostning på 700.000 kr. pr. årsværk, giver en effektivisering på 5 procent omtrent 11,5 mio. kr. En effektivisering på 6 procent svarer til cirka 19,8 årsværk og omtrent 13,8 mio. kr. om året.

Det er et scenarie. De 700.000 kr. er ikke kommunens officielle gennemsnitsomkostning, og ingen kan udlede af beregningen, at et bestemt antal stillinger kan fjernes uden konsekvenser. Lovkrav, specialistfunktioner, opsigelsesvilkår og kvalitet i sagsbehandlingen betyder noget. Men scenariet viser, at selv en forholdsvis begrænset effektivisering kan ligge i samme økonomiske størrelsesorden som et mindre sparekatalog.

Selvbetjening og AI skal ændre arbejdet

En digital blanket giver ikke automatisk en besparelse. Hvis borgeren udfylder en ansøgning på nettet, men kommunen bagefter registrerer, kontrollerer og journaliserer alt manuelt, er gevinsten begrænset. Den reelle effekt opstår, når processen bliver kortere, fejlene færre og de enkle sager kan behandles uden unødigt manuelt arbejde.

I budgetmaterialet for 2025 til 2028 var der afsat midler til AI-teknologiomstilling. Spørgsmålet for politikerne bør være, hvad pengene har ændret i praksis. Hvor mange minutter bruges der pr. sag før og efter? Hvor mange medarbejdertimer er reelt frigivet? Og har det ført til en varig ændring i bemandingsbehovet? Det er de svar, der kan gøre digitalisering til mere end en overskrift.

Et mindre byråd løser ikke alt

Frederikshavn Byråd har 29 medlemmer og otte politiske udvalg. Kommunestyrelsesloven giver kommuner med over 20.000 indbyggere mulighed for et ulige medlemstal mellem 19 og 31. Hvis byrådet eksempelvis gik fra 29 til 21 medlemmer, ville den direkte besparelse på det almindelige grundvederlag være omkring 898.000 kr. årligt, beregnet ud fra det offentliggjorte vederlag på 112.203 kr. pr. medlem i 2026.

Det løser ikke kommunens samlede økonomiske udfordring. Den faktiske besparelse afhænger også af udvalg, formandsposter og øvrige vederlag. Men spørgsmålet er stadig legitimt. Når borgere og foreninger møder besparelser, bør kommunen også undersøge, om den politiske struktur kan blive enklere uden at svække den demokratiske repræsentation for meget.

Det spørgsmål politikerne bør svare på

Debatten bliver let for grov, hvis den reduceres til et krav om færre akademikere eller færre medarbejdere i administrationen. Det relevante krav er mere præcist: Kommunen bør opgøre, hvor mange ressourcer der går til lovpligtige opgaver, direkte borgerbetjening og nødvendig drift, og hvor mange der går til rapportering, intern koordinering, parallelle stabe, projekter eller konsulentopgaver uden dokumenteret effekt.

Først når den kortlægning ligger fremme, kan byrådet og borgerne tage stilling til, om yderligere besparelser skal findes i den borgernære service. Kommunen skal spare, men den bør kunne dokumentere, at den først har undersøgt mulighederne for at spare på sig selv.

Hvad er fakta og hvad er scenarie

Opgørelsen over ansatte, antallet af byrådsmedlemmer, lovens ramme for medlemstal og de offentliggjorte vederlag er dokumenterede oplysninger. De viser, hvilke spørgsmål der er relevante at stille, men de afgør ikke alene, hvor der kan spares.

Beregningerne med 700.000 kr. pr. årsværk, et sparekatalog på 13,6 mio. kr. og et samlet potentiale på 30 mio. kr. er scenarier. De kan pege på en økonomisk størrelsesorden, men skal valideres med konkrete opgaver, personaleudgifter og politiske beslutninger, før de kan kaldes et reelt spareforslag.