Indlæg: Tre plager – men kun én af dem kan brændes af

Mathias Rump Hansen

Del på:

Vi har modtaget følgende indlæg af Mogens Bandholm fra Skagens Puls:

Danmark har i sommer fået en ny skurk med et navn, der ikke levner meget tvivl om, hvad vi synes om den: “larven fra Helvede”. Officielt hedder den egeprocessionsspinder, på latin Thaumetopoea processionea, og den har i år bevæget sig fra sit første danske fund i Odense i 2024 videre ud over hele Fyn, til Jylland og nu også til Sjælland, hvor den blandt andet er fundet i 30 egetræer på Amager. Kommuner som Furesø og Dragør er gået i beredskab, og eksperter fra SDU taler om et fælles nationalt problem, fordi ingen statslig myndighed reelt har ansvaret – det klaskes ned på den kommune, hvor larven tilfældigvis dukker op.

Men her er det interessante: larven fra Helvede kan udryddes. Man kan brænde dens reder af, suge dem væk, eller varme dem op med varmt vand og sæbe, som man gør i Odense. Det er dyrt og besværligt, men det virker, og det bliver håndteret – nu også med et forsøg på koordinering mellem Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og KL, efter at ministeren for natur og dyrevelfærd har bedt om det.

Skagen har til gengæld to helveder, som ikke kan brændes af. Det ene hedder overturisme. Det andet hedder uge 29.

Et regnestykke, der ikke går op

Skagen har officielt omkring 7.250 fastboende – og tallet er under pres fra begge ender. Hvert år fraflytter omkring 1.100 mennesker byen, mens der kun fødes omkring 34 børn. Om sommeren vokser den skrumpende by alligevel til op mod seks gange sin egen befolkning. Byen tager årligt imod op mod 2 millioner turister, og alene sidste år ankom mere end 73.000 mennesker med krydstogtskibe – på en enkelt dag har byen haft op til 8.500 eller flere krydstogtgæster på besøg, i en by med 7.250 indbyggere. Det svarer groft regnet til over 200 turister for hver eneste indbygger, hvis man regner et helt års besøgstal med. Samtidig er der næsten ikke længere ledig plads til nybyggeri i og omkring Skagen, medmindre man ophæver eksisterende fredningsbestemmelser – hvilket lægger endnu et pres på et boligmarked, hvor de fastboende i forvejen taber terræn til feriehuse og udlejningsenheder.

Det er ikke kun turisterne, der er problemet. Det er, at kommunen aldrig har villet forholde sig til, hvad den slags tal gør ved en by, der samtidig affolkes år for år, når infrastruktur, boligmarked og hverdagsliv skal bære det. Det så vi senest i en kommentar fra byrådsmedlem Jane Bengtsen (SF), der selv peger på, at helårsgrunde bør øremærkes til helårsbeboelse med bopælspligt – men “rent politisk set” kan hun ikke gennemføre det alene. Det er kernen: løsningerne er kendte. Viljen mangler.

Uge 29 – ugen, hvor Skagen bliver til Refshaleøen

Så er der uge 29. Byens egen pendant til Copenhell, som mange kalder “Hellerupugen”. I år har den budt på en 17-årig, der stak af fra politiet i en Porsche under en færdselskontrol, en sigtelse for salg af narkotika, en dødstrussel mod en dørmand, 22 sigtelser på én enkelt dag i færdselskontrol og over 100 standsede bilister i løbet af ugen. Ni personer er sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, otte for spirituskørsel, én yderligere for narkokørsel, og der er indløbet tre anmeldelser om vold. Og uge 29 er ikke slut endnu.

Det er ikke et enkeltstående år. I 2024 endte ugen med, at en 23-årig turist fra Brasilien skar en 24-årig mand fra Aalborg med et knust vinglas på en restauration på Havnevej – to snitsår, kvalificeret vold. I 2023 var facit ni sager om euforiserende stoffer, otte spritkørsler og syv sigtelser for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Politikommissær Michael Karstenskov plejer at melde ud, at “enhver sigtelse er én for meget”, og at han glæder sig over, at “det store flertal har haft en tryg og god ferieuge i Skagen”. Det er en sætning, der år efter år bruges til at feje en fest ind under gulvtæppet – en fest, kommunen reelt har givet frit spillerum. For det er ikke kommunen, der fastsætter, hvor mange restaurationer der spiller musik samtidig, eller hvor længe. Det bestemmer restauratørerne fuldstændig selv. De skal blot overholde miljølovene. Problemet er, at kommunen overhovedet ikke håndhæver dem. I år løber det op i 389 timers musik i det offentlige rum i Skagens centrum i løbet af uge 29 alene – uden at nogen fra kommunen greb ind.

Politisk mismanagement

Her er forskellen på larven og de to andre helveder: overturisme og uge 29 kan ikke udryddes. Men de kan styres. Det er kommunens opgave at håndhæve de miljølove, den selv er sat til at forvalte, at fastsætte hvor mange krydstogtanløb havnen tager imod, og at sikre, at boligmarkedet ikke bliver spist af sommerhuse og udlejningsenheder. Det er ikke naturlove. Det er politik – eller i Skagens tilfælde: fraværet af den.

Og det er her, kommunens dobbeltmoral bliver tydelig. I 2024 kunne man i “En skandaløs mangel på respekt for lov og demokrati” læse, hvordan Frederikshavns Kommune valgte at fastholde en forældet restaurationsforskrift fra 2010 – selvom Miljø- og Fødevarenævnet havde ophævet den i december 2023, og selvom kommunens egen Teknik- og Miljøafdeling anbefalede at annullere den og i stedet følge Miljøstyrelsens regler. Sagen blev vendt på et enkelt gruppemøde, mellem et udvalgsmøde den 4. marts og et byrådsmøde den 20. marts, og endte med, at et enigt fagligt råd fra forvaltningen blev tilsidesat af et politisk flertal. Der er efterfølgende indgivet klage til Ankestyrelsen.

Det er ikke en enlig svale. Borgergrupper i Skagen har i årevis forgæves forsøgt at få kommunen i tale om netop støj- og turismepolitikken – uden hverken svar eller møder at komme videre med. Samtidig kæmper kommunen med en anstrengt økonomi i havn og forsyning, hvilket ikke ligefrem giver et incitament til at sige nej til den turismeindtægt, som uge 29 og krydstogtskibene bringer med sig, uanset prisen for de fastboende.

Konklusionen

Vi kan brænde larven fra Helvede af. Det er godt. Men de to andre helveder i Skagen – overturismen og uge 29 – er ikke naturkatastrofer, vi må lære at leve med. De er resultatet af bevidste politiske valg: hvilke regler der reelt håndhæves, og hvem forvaltningens faglige indstillinger reelt skal tjene. Miljøloven og kommunens pligt til at beskytte sine borgere gælder hele året – ikke kun når det er nemt, og ikke kun når det ikke koster turismekroner.

Så mens man over hele landet nu endelig samler myndighederne om en fælles strategi mod en larve, kan man passende spørge: hvornår vågner byråd og borgmester op over for de to helveder, de faktisk selv har nøglen til?

Skagen Puls redaktionen v/Mogens Bandholm