Mere end hvert tredje parcelhus i Skagen ejes af folk fra andre kommuner

Mere end hvert tredje parcelhus i Skagen ejes af personer, som er bosat i andre kommuner. Helt præcist drejer det sig om 36 procent af byens parcelhuse, skriver Ritzau med henvisning til en analyse fra DR.

Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra blandt andet BBR Bolig og Enhed, Ejerfortegnelsen og Danmarks Adresseregister. At ejeren bor i en anden kommune, dokumenterer ikke i sig selv, at huset udelukkende bruges som fritidsbolig, men tallene peger på, at mange almindelige helårshuse i populære feriebyer benyttes som sommer- eller ferieboliger.

Uge 29 sætter udviklingen på spidsen

Tallene offentliggøres netop mandag, hvor uge 29 begynder.

Ugen er traditionelt årets mest besøgte ferieuge i Skagen, og ifølge TV2 Nord stiger antallet af mennesker i byen i perioden fra omkring 8.000 til cirka 50.000.

De mange besøgende skaber stor aktivitet hos butikker, restauranter, hoteller og byens øvrige erhverv. Samtidig illustrerer uge 29 den markante forskel mellem Skagen som helårsby og Skagen som ferieby.

Når en stor del af byens parcelhuse ejes af personer uden fast bopæl i kommunen, kan det betyde, at flere boliger står tomme eller kun bruges i dele af året.

Samme udvikling ses i andre feriebyer

Skagen er ikke alene om udviklingen.

Også i blandt andet Blåvand, Marstal, Allinge og Thyborøn er en stor andel af parcelhusene ejet af personer, der bor i andre kommuner.

I alt er mindst hvert femte parcelhus ejet af en person uden bopæl i kommunen i 28 danske postnumre, viser DR’s analyse.

Fælles for mange af områderne er, at de er populære feriedestinationer, men samtidig kæmper med at fastholde et tilstrækkeligt antal helårsbeboere.

Kan ramme skoler og erhvervsliv

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, advarer over for DR om, at udviklingen kan få mærkbare konsekvenser for lokalsamfundene.

Hvis den fastboende befolkning bliver for lille, kan lokale virksomheder få sværere ved at finde arbejdskraft. Samtidig kan skoler, daginstitutioner, foreninger og andre lokale tilbud miste det befolkningsgrundlag, de er afhængige af.

Omvendt understreger han, at det kan være bedre, at boliger bruges som fritidsboliger, end at de står tomme og forfalder.

Dermed står mange feriebyer med et dilemma: Turismen og fritidsboligerne skaber liv, investeringer og omsætning, men kan samtidig presse boligudbuddet for de mennesker, der gerne vil bo og arbejde i byen hele året.

Reglerne afhænger af boligen og området

Bopælspligt betyder som udgangspunkt, at en helårsbolig skal være beboet mindst 180 dage om året. Det er kommunerne, der gennem blandt andet lokalplaner fastlægger, hvilke helårsboliger og områder der er omfattet af bopælspligt.

En helårsbolig kan i nogle tilfælde få status som flexbolig, så den må bruges som fritidsbolig. I Frederikshavn Kommune skal ejeren søge om tilladelse, og ordningen gælder ikke eksempelvis boliger i områder, der er lokalplanlagt til helårsbeboelse.

Den konkrete status kan derfor variere fra ejendom til ejendom.

En vigtig debat for Skagens fremtid

Skagen er afhængig af turismen, og de mange gæster og fritidsboligejere bidrager hvert år betydeligt til byens økonomi.

Men tallene aktualiserer samtidig spørgsmålet om, hvordan der sikres tilstrækkeligt med boliger til de mennesker, som skal arbejde, stifte familie og skabe liv i Skagen hele året.

Med 36 procent af parcelhusene på hænderne af ejere fra andre kommuner er balancen mellem ferieby og helårsby ikke kun en principiel debat – men en konkret udfordring for Skagens fremtid.