Skagen Musik- og Teaterforening indleder koncert-sæsonen tirsdag den 27. maj i Skagen Kirke, hvor den nordjysk baserede jazz-trio “Hymn to Freedom” kommer på besøg.
Trioens navn kommer selvfølgelig af det legendariske Oscar Peterson-nummer, hvis budskab den dag i dag er både gribende og aktuelt.
”Hymn To Freedom” består af:
De hører hver især til Danmarks-eliten på deres respektive instrument, så der er lagt op til en rytmisk musik-oplevelse ud over det sædvanlige.
Selvfølgelig spiller trioen det nummer, som Oscar Peterson sammen med Niels-Henning Ørsted Pedersen på bas og Kenny Drew på trommer gjorde verdensberømt. Derudover er der udsigt til en masse gode spirituals i originale arrangementer – blandet med numre, der læner sig op ad denne genre.
Det er muligt at forudbestille billetter ved på forhånd at indbetale entréprisen (100 kr. for medlemmer af Skagen Musik- og Teaterforening, 200 kr. for ikke-medlemmer) til Skagen Musik- og Teaterforening på bankkonto 9008-4562727545 eller MobilePay 126440.
Musik- og teaterforeningen har planlagt fem koncerter frem til november, foruden en operatur til Aalborg i november.