• Forside
  • Privat
  • SkagenBolig Præsenterer: Eksklusiv penthouse i hjertet af Skagen med udsigt over by og havn
27 oktober, 2024 Privat

SkagenBolig Præsenterer: Eksklusiv penthouse i hjertet af Skagen med udsigt over by og havn

Velkommen til en ny omgang SkagenBolig Præsenterer, hvor vi denne gang ser nærmere på en enestående penthouse lejlighed i hjertet af Skagen med masser af plads og en betagende udsigt over Skagen by og havnen.

Boligtype: Ejerlejlighed / fritidsbolig

Boligareal: 334 m2

Kontantpris: 8.800.000,-

Boligens beliggenhed

Denne eksklusive penthouselejlighed tilbyder en beliggenhed midt i Skagens charmerende byliv.

Herfra har du nem og bekvem adgang til hele midtbyen og havnemiljøet.

Dermed har du også byens mange butikker samt kulinariske oplevelser lige udenfor døren.

Ikke nok med dette, så er du i løbet af få minutter ude i naturen – på Sønderstrand i østlig retning og ved Damstederne i vestlig retning.

Det er således på mange måder en sand drømmeplacering denne bolig tilbyder.

Boligens indretning

I denne ekstraordinære penthouselejlighed, fusioneres luksus og komfort på fornemmeste vis.

Den oprindelige ejendom er fra 1905 og forener på smukkeste vis historisk charme med moderne, stilrent design.

Lejligheden byder på hele to store tagterrasser, hvor den sydøstvendte terrasse har udsigt over lystbådehavnen, og den nordvestvendte inviterer til smukke solnedgange over byens karakteristiske røde tage og Skagen Kirkes smukke tårn. Her får du sol hele dagen og kan nyde både morgenkaffen og aftendrinken under åben himmel med betagende udsigter.

De rummelige værelser, herunder et luksuriøst master bedroom med eget badeværelse, giver plads til både privatliv og gæster.

Aktivitetsrummet med alkove er det perfekte sted til hygge og afslapning – ideelt til et bibliotek, spilleområde eller et kreativt hjørne. Det elegante badeværelse med karbad som centrum og smukt designede faciliteter sikrer, at du altid har et rum for velvære.

Hjemmets hjerte er uden tvivl det åbne køkken-alrum, der smelter sammen med stuen og spiseområdet. Her er der masser af plads til at udfolde sig i køkkenet, hvor kvalitetsmaterialer og gennemtænkte detaljer vil begejstre enhver kok.

Den direkte adgang til den nordvestvendte terrasse fra stuen gør dette til et perfekt rum for både intime middage og større sammenkomster.

Lejlighedens stueplan byder på en elegant hall med gode opbevaringsmuligheder samt en privat terrasse, der skaber en varm og indbydende atmosfære fra det øjeblik, du træder ind. Med egen parkeringsplads lige ved boligen undgår du parkeringsstress i byen.

Dette hjem er en sjælden perle og repræsenterer en unik mulighed for at erhverve en bolig, hvor hver detalje føles som et privilegium.

Hvis du drømmer om en bolig, hvor du kan nyde både privatliv, storslået udsigt og byens livlige stemning, så er denne penthouse det oplagte valg.

Boligen i billeder

Du kan blive klogere på denne bolig samt se endnu flere billeder lige her