13 oktober, 2021 Nyheder

Overskydende løbetrøjer gør gavn i Ghana

Efter årets Skagen Marathon havde arrangøren – Toppen af Danmark nogle t-shirts tilovers. Der var enighed om at de ikke blot skulle smide de fine t-shirts ud, men hvad skulle de så bruges til?

Heldigvis viste der sig hurtig en god mulighed – De fik nemlig en mulighed for, at sende dem med til Ghana hvor Lisbeth Hansen med kæmpe stort hjerte laver et enestående stykke frivilligt arbejde. 

Her hjælper hun fattige gennem en lang række projekter som hun står bag. Det er alt lige fra et madprojekt i en slumby til en computerskole, projekter om rent drikkevand og meget mere.

Som det ses på billedet i toppen af artiklen, så var der stor glæde at spore, da løbetrøjerne blev delt ud.

Hvis man vil følge Lisbeth og hendes arbejde, så kan hun findes på “Fru Hansens Plan” på Facebook lige her eller besøge hendes hjemmeside.