Centralt placeret i Højen – i daglig tale kaldet Gammel Skagen – huser Jeckels 42 skønne ferielejligheder i forskellige størrelser. Dejlige terrasser, stor have, tennisbane, pavilloner med grill, legeplads, petanque-bane, kunstneratelier, samt en ganske kort gåtur til stranden og det brusende Vesterhav, er med til at gøre et ophold på Jeckels til noget helt særligt i Gl. Skagen.
Timeshare-konceptet indebærer, at hver ferielejlighed har én timeshare-ejer i en fast uge hvert år – og i langt de fleste af årets uger. Typisk vil en ejer benytte ’sin egen’ lejlighed i den samme uge år efter år. Skulle det hænde, at en ejer ikke ønsker at benytte sin uge i et givent år, kommer en sådan lejlighed typisk til leje – og således byder Jeckels også velkommen til dig, som ikke er ejer af en ferielejlighed.
Ferielejlighederne udlejes fortrinsvis på ugebasis fra lørdag kl. 16.00 til den følgende lørdag kl. 11.00. I lejligheden vil der være opredte senge (bortset fra enkelte lejligheder med en sovesofa) med dejligt sengetøj, samt håndklæder til det bestilte antal personer.
Book nu