
Velkommen til en ny omgang SkagenBolig Præsenterer, hvor vi denne gang ser nærmere på en villa som udover en fredelig beliggenhed midt i Skagen også byder på muligheden for udstykning af en ekstra grund.
Boligtype: Villa
Boligareal: 80 m2
Kontantpris: 6.295.000,-
Drømmer du om et liv i hjertet af Skagen, hvor du kan sætte bilen i garagen og nyde byens stemning til fods? Så er denne charmerende villa noget ganske særligt. Beliggende på en fredelig, blind privat vej – kun få skridt fra Oddevej og Markvej – får du her en sjælden kombination af ro, privatliv og nærhed til alt det bedste , Skagen har at byde på.
Villaen er beliggende på en stor grund smukt omkranset af en frodig, lukket have med gamle træer og hyggelige kroge – en oase midt i byen. Her kan du både nyde stilheden og mærke pulsen fra Skagens liv og kultur lige uden for hækken.
Fra ejendommen er der gåafstand til byens hyggelige bager, den lokale slagter Munch, spændende butikker, Skagens Museum og ikke mindst de ikoniske gule huse i Østerby og sandstrande langs Østkysten. Alt ligger inden for få minutters gang – Du får med andre ord følelsen af at bo midt i historien, midt i kunsten og midt i naturen.
Villaen er opført i 1952 og blev nænsomt ombygget i 1991. Boligen rummer 80 m² beboelse og 75 m² underetage samt en garage på 24 m².
Indretningen er lys og indbydende med moderniseret køkken fra 2016, glaskarnap med kig til haven, hyggelig stue, badeværelse med kar og soveværelse.
Underetagen byder på yderligere et badeværelse med gulvvarme, forstue, gennemgangsrum og soveværelse.
Ejendommen har i nyere tid gennemgået en omfattende opgradering: Der er kommet nyt tag med kobbertagrender, nye træ/alu-vinduer og alle udvendige vægge er blevet pudset med netpuds, hvilket giver huset et flot og tidssvarende udtryk.
Indvendigt er begge badeværelser blevet renoveret, og hele huset har fået en opdatering med nye lofter, gulve, døre og radiatorer – alt sammen udført med øje for kvalitet og æstetik.
En ekstra mulighed: Den store grund giver mulighed for at udstykke en selvstændig byggegrund – perfekt til dig, der ønsker at bygge nyt, dele med familie eller investere i en attraktiv beliggenhed midt i byen.