Velkommen til en ny omgang home Præsenterer, hvor vi denne gang ser nærmere på den skønneste liebhaver landejendom i Kandestederne som giver dig naturskønne omgivelser og rigeligt plads til hele familien og diverse kreative udfoldelser.
Boligtype: Landejendom
Grundareal: +34 hektar
Boligareal: 228 m2
Kontantpris: 6.200.000,-
Denne liebhaver landejendom er beliggende med gode jagtmuligheder og naturoplevelser i særklasse. Boligen er diskret beliggende midt i det betagende landskab ved Kandestederne – kun få minutters kørsel fra Skagen.
Beliggenheden er ideel for dig som ønsker at have naturen tæt på og bruge det aktivt til jagt, ridning eller skønne gåture.
På trods af den naturrige beliggenhed, er du kun få minutters kørsel fra både Skagen og Ålbæk hvor du finder skønne spisesteder, gode indkøbsmuligheder og gode maritime miljøer på havnene.
Dermed får du her det bedste fra begge verdener – naturen lige udenfor døren med god plads omkring dig, men samtidig en relativ bynær placering der gør det både nemt og bekvemt at drage nytte af de mange tilbud som du finder her.
Oprindeligt, tilbage i 1830, er denne bolig opført som en klassisk parallelgård og i dag nærmere en trelænget ejendom, der fremstår med en særlig ro, autenticitet og landlig idyl.
Ejendommen består af flere smukt stråtagsbelagte bygninger:
Alle bygninger fremstår i gennemført, velholdt stand, hvilket tydeligt opleves når man bevæger sig rundt i det harmoniske gårdmiljø.
Beboelsen er både i udtryk og indretning meget tro mod den oprindelige stil og arkitektur med klassiske bjælkelofter, gedigne træ- og teglstensgulve og en hyggelig, funktionel planløsning.
Ligeledes er der sket en løbende vedligeholdelse, således at både stand og energi er indtænkt i dette arbejde.
Staldbygningen fremstår som et unikt rum i sig selv – med synlige spærkonstruktioner, ladeporte i træ og velbevarede strukturer fra de oprindelige kreaturbåse. Ligeledes her er der oplagte rammer for omdannelse til eksempelvis atelier, galleri, festlokale, etc.
Grunden strækker sig over hele 34 hektar og består af åbne marker og et naturskønt skovareal – ideelt til jagt, hestehold eller rekreativt friluftsliv.
Arealerne er rige på vildt og danner et levende landskab for naturelskere og jægere med sans for det ægte.
På skovstykket findes desuden en ældre, charmerende staklade, som oplagt kan anvendes til jagtselskaber eller som uformelt samlingspunkt i naturen.
Denne ejendom er ikke blot et sted at bo – det er et sted at leve. Et fristed i pagt med naturen, med plads til ro, fordybelse og oplevelser i særklasse.
Denne bolig er med andre ord en diskret og sjælden mulighed i et af Nordjyllands mest eksklusive og naturskønne områder.