09 februar, 2024 Nyheder

Uheld på Frederikshavnsvej

Torsdag formiddag skete der et uheld på Frederikshavnsvej ved udkørslen fra Hedevej.

Uheldet skete i forbindelse med at en varevogn, som kom kørende ind imod byen, kom over i den forkerte vognbane.

Kort herefter bragede varevognen sammen med en personbil.

Som resultat deraf skete der væsentlige skader på begge køretøjer.

Der meldes om at tre personer var involveret i ulykken, som sandsynligvis skyldtes det glatte føre.

Den ene af de tre involveret, passageren i personbilen, blev fragtet til sygehuset.

Her er han blevet undersøgt for problemer i nakkeregionen.

Hvad konklusionen af undersøgelsen er, har vi på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om.