09 januar, 2023 Kultur

Ugens program i Skagen Bio

Film skal som bekendt ses i biografen. Heldigvis har Skagen Bio igen i denne uge flere gode film på programmet.

Der er faktisk intet mindre end 5 film at vælge imellem. Dermed burde der være noget for en hver smag.

Du kan som altid bestille dine billetter samt se det kommende program på www.skagenbio,dk

I WANNA DANCE WITH SOMEBODY

Dette er en kraftfuld og triumferende hyldest til den enestående Whitney Houston. Filmen er
instrueret af Kasi Lemmons, skrevet af Oscar®-nominerede Anthony McCarten, produceret af den
legendariske musikchef Clive Davis og med BAFTA Award®-vinderen Naomi Ackie i hovedrollen.
Filmen er et ærligt portræt af den komplekse og mangefacetterede kvinde bag The Voice. Fra New
Jersey korpige til en af de bedst sælgende og mest prisbelønnede kunstnere gennem tiden, bliver
publikum taget med på en inspirerende, gribende og følelsesladet rejse gennem Houstons
banebrydende liv og karriere med sensationelle optrædener og soundtracks af ikonets mest
elskede hits, som du aldrig har hørt dem før. Don’t you wanna dance?

Filmen vises tirsdag kl. 19.30 og søndag kl. 16.00.

ELSKER DIG FOR TIDEN

Filmen følger Anna og Thomas, der er hinandens modsætninger, men de mangler begge det
samme – kærligheden. Anna er en selvstændig karrierekvinde, der holder kærligheden i strakt arm.
Thomas en traditionel romantiker, der leder desperat efter den eneste ene. Med støtte fra deres
venner følger vi Anna og Thomas’ rejse fra det allerførste møde, igennem den forvirrende
forelskelse og til hverdagen melder sin nådesløse ankomst i parforholdet…
På rollelisten ses bl.a. Julie Rudbæk, Jesper Zuschlag, Kasper Dalsgaard, Sofie Jo Kaufmanas, Olivia
Joof Lewerissa og Magnus Haugaard.

Filmen vises onsdag kl. 19.30.

SHE SAID

Dobbelt Oscar®-nominerede Carey Mulligan (“Promising Young Woman”, “An Education”) og Zoe
Kazan (“The Plot Against America”-serien, “The Big Sick”) har hovedrollerne som New York Times
journalisterne Megan Twohey og Jodi Kantor. De afslørede en af deres generations største
historier, som var med til at kickstarte #Metoo bevægelsen og for alvor satte debatten om
seksuelle overgreb I Hollywood i gang. Amerikansk kultur var forandret for altid.

Filmen vises torsdag kl. 19.30.

MIN VEN KROKODILLEN

Da Primm-familien flytter til New York, har deres yngste søn, Josh, det svært med at falde til i den
nye skole og med de nye venner. Men da han møder Lyle, en syngende krokodille, som elsker
boblebade, kaviar og musik oppe på loftet i det nye hjem, ændrer det alt. De bliver hurtigt bedste
venner, men da Lyle bliver truet af den onde nabo, Hr. Grumps, må Primm-familien sammen med
Lyles karismatiske ejer, Hector P. Valenti, vise verden, at man sagtens kan finde familie de mest
uventede steder, og at der intet er galt med en stor syngende krokodille med en endnu større
personlighed.

Filmen, der har dansk tale, vises søndag kl. 13.30.

SENIORBIO – LEV, ELSK, PARIS – LES OLYMPIADES

Emilie møder Camille, som er tiltrukket af Nora, som forelsker sig i Amber. Tre unge kvinder og en
ung mand redefinerer moderne kærlighed boligkvarteret, Les Olympiades, i Paris’ 13.
arrondissement.

En film om kærlighed, tvivl, sex og flugt af Jacques Audiard, som har instrueret PROFETEN,
SMAGEN AF RUST OG BEN og Guldpalmevinderen DHEEPAN. Céline Sciamma, som skabte
PORTRÆT AF EN KVINDE I FLAMMER har skrevet manuskript sammen med Audiard og Léa Mysius.

Filmen vises tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.30.