10 juli, 2023 Nyheder

Torsdag: Skagen Handel inviterer til Open By Night

På torsdag, d. 13. Juli inviterer skagen Handelsstandsforening til Open by Night i Skagen.

I år har sommerens Open By Night fået tilnavnet “Sommersalg” og der er lagt op til en aften fyldt med gode tilbud og aktiviteter for både børn og voksne.

Denne aften har Skagen Handels mange medlemmer åbent helt til kl. 22, så der med andre ord er god tid til at shoppe blandt de mange gode Open By Night tilbud som butikkerne har denne aften.

Aktiviterer for alle

Hos Skagen Handel har de sammensat et både stort og bredt program for aftenen. Således bør der også være noget for en hver smag.

Noget af det du kan se frem til, er at møde det lokale brandvæsen samt Nordjyllands Politi hvor du bl a. kan se nærmere på deres brandbil samt komme helt til tops i deres kran.

Der vil også være ansigtsmaling, ligesom at Kolo Britt og hendes store nysgerrige tiger kigger forbi.

På pladsen ved Kulturhus Kappelborg vil der være hoppeland med et væld af sjove hoppeborge. I forbindelse med hoppelandet er der en adrenalinfyldt aktivitet – Highjumper, hvor du kan få aftenens adrenalinkick. Hoppeland og highjumper er dog med en mindre entre.

Til de voksne vil der aftenen igennem være live musik både på pladsen ved Vandkunsten samt på Viggo hansens Plads.

Derudover vil du kunne se nærmere på nogle seje motorcrossere og biler.

Der er således nok at give sig til torsdag aften til Open By Night i Skagen hvor butikker og de fleste aktiviterer er åbent helt frem til kl. 22.