Efter otte succesfulde år stopper René Zeeberg som direktør for Toppen af Danmark.
René Zeeberg har i sin tid som direktør for Toppen af Danmark navigeret virksomheden igennem talrige udfordringer, herunder den omfattende Corona krise, en ny kommerciel strategi samt en turnaround som følge af kommunale omstruktureringer i 2020.
Alle årene med sorte tal på bundlinjen, og en indsats som er blevet værdsat af foreningens 300 medlemmer.
Hans indsats har været afgørende for virksomhedens succes og positionering som en førende aktør inden for turismebranchen.
Toppen af Danmark agter naturligvis at fortsætte med at levere enestående turisme oplevelser og fremme regionens udvikling som en attraktiv destination. Toppen af Danmark siger tak for mange års indsats.