• Forside
  • Nyheder
  • Systemnedbrud rammer Skagen Apotek – recepter er utilgængelige
04 februar, 2025 Nyheder

Systemnedbrud rammer Skagen Apotek – recepter er utilgængelige

Skagen Apotek

Skagen Apotek melder her til formiddag om et omfattende IT-nedbrud, der forhindrer dem i at tilgå recepter og medicinoplysninger. Fejlen rammer ikke kun Skagen Apotek, men hele landet.

“Vi oplever desværre systemnedbrud og kan derfor ikke tilgå recepter eller se, hvad der ligger på serveren. Det gælder hele landet. Vi opdaterer, når systemet er oppe at køre igen,”

– Sådan lyder meldingen fra apoteket på deres Facebookside.

Kunder møder lukkede systemer

Nedbruddet betyder, at borgere i Skagen midlertidigt ikke kan få udleveret receptpligtig medicin, medmindre de har en fysisk recept. For nogle borgere kan det være en stor udfordring, især hvis de står og mangler livsvigtig medicin.

Ukendt tidshorisont

Der er endnu ingen meldinger om, hvornår systemet igen vil være oppe at køre. Apoteket opfordrer borgerne til at holde sig opdateret via deres Facebookside.

Vi følger sagen og opdaterer, når der er nyt om systemfejlen.