Om få måneder kan bilister i Skagen vaske bilen i en ny, svanemærket vaskehal, når energiselskabet OK åbner en nu vaskehal ved tanken på Kattegatvej/Buttervej i Skagen.
Inden længe bliver det endnu lettere at få bilen skinnende ren i Skagen. En ny, svanemærket vaskehal er i fuld gang med at blive bygget på Kattegatvej 16.
Efter planen står den klar omkring 1. maj.
”Vi ser frem til at åbne den nye vaskehal og forventer, at rigtig mange får glæde af den,”
– Sådan lyder det fra OK’s distriktschef Torben Sørensen.
Det bliver nemt at sætte gang i bilvasken, når vaskehallen er færdigbygget. Med OK’s app kan bilister nemlig både starte og betale direkte fra telefonen.
Den kommende vaskehal bliver én af over 265 OK-vaskehaller på landsplan, og stort set alle bærer svanemærket.
Det betyder blandt andet, at vaskehallen udleder færre uønskede tungmetaller, at vaskemidlerne lever op til skrappe kemikaliekrav, og at vaskevandet renses i et effektivt rensningsanlæg, hvorefter en stor del genbruges i næste vask.