16 marts, 2025 Skagenbolig

SkagenBolig Præsenterer: Sommeridyl og rummelighed nær stranden og Ålbæk

Velkommen til en ny omgang SkagenBolig Præsenterer, hvor vi denne gang ser nærmrre på dette velholdte og rummelige sommerhus, der ligger i en idyllisk oase af ro og skønhed.

Boligtype: Fritidshus

Boligareal: 101 m2

Kontantpris: 1.995.000,-

Boligens beliggenhed

Dette charmerende sommerhus er en skat i det nordjyske landskab og tilbyder en perfekt kombination af natur, strand, og landsbyliv.

Sommerhuset her, er det ideelle tilflugtssted for familien, der ønsker en aktiv ferie i smukke omgivelser.

Her kan I udforske den nærliggende børnevenlige badestrand, tage på eventyr i den omkringliggende skov, eller udforske Ålbæk by med dens hyggelige havnemiljø og livlige byliv. Alt i alt et skønt sommerhus midt i den nordjyske natur.

Boligens indretning

Sommerhuset er omgivet af en smuk naturgrund, delvist skjult af nåletræer og frodig bevoksning, der skaber en følelse af privatliv og ro.

Hele vejen rundt om huset er der skønne terrassearealer, hvor I kan nyde solen og den friske luft.

Når I træder ind i huset, mødes I af en indbydende entré med en praktisk garderobe, to værelser, samt badeværelse med bruseniche.

Det centrale samlingspunkt i sommerhuset er det store køkkenalrum, herfra er der direkte adgang til en skøn terrasse mod syd og vest.

I den anden ende af huset findes yderligere to værelser og endnu et badeværelse.

Boligen i billeder

Du kan blive klogere på denne bolig samt se endnu flere billeder lige her