
Foto: Claus Højbjerg, Bunken Nyt
Onsdag morgen skete der et solouheld på hovedvejen mellem Ålbæk og Skagen – nærmere bestemt i rundkørslen ved Hulsig.
Ifølge vagtchef Martin Møller fra Nordjyllands Politi er en bil endt i grøften, og politiet formoder, at bilisten er kørt lige igennem rundkørslen og derefter havnet i grøften.
Uheldet skete kl. 08.11, og der var efterfølgende vragdele på vejen, oplyser vagtchefen.
Bilisten kom ikke slemt til skade, men klagede over smerter og blev kørt til Regionshospital Nordjylland i Hjørring for nærmere undersøgelse.
Trafikanter, der færdedes i området i tiden umiddelbart efter uheldet, kan derfor også have oplevet nedsat fremkommelighed i forbindelse med oprydningen.