Der er allerede nu faldet sne i store dele af Nordjylland, herunder også i Skagen.
Onsdag er der varslet decideret snestorm, hvilket får Nordjyske Jernbaner til allerdde nu at nedskalere togdriften i morgen onsdag.
Derfor vil man køre efter søndagskøreplanen, hvilket betyder at der kun kører ét tog i timen i hver retning.
Rejseplanen er netop nu i gang med at blive opdateret og vil i løbet af eftermiddagen være fuldt opdateret med den nye “snekøreplan”.