Skagens Museum inviterer ind i skagensmalernes spisekammer

Mad var langt mere end noget, der blot skulle på bordet.

Det er en af de centrale fortællinger i Skagens Museums nye særudstilling “Tak for mad – Skagensmalernes spisekammer”, hvor publikum inviteres ind i en sanselig og historisk fortælling om skagensmalerne, skagboerne og maden, der bandt mennesker sammen.

Udstillingen kan opleves på Skagens Museum frem til den 30. december 2026 og sætter fokus på, hvordan mad, råvarer og måltider spillede en væsentlig rolle i både hverdagen, kunsten og fællesskaberne i Skagen i perioden, hvor kunstnerkolonien voksede frem.

Fra nøjsomhed til ananas på bordet

I 1880’ernes Skagen levede mange fiskerfamilier et hårdt og nøjsomt liv. Man spiste det, der var til rådighed, og intet måtte gå til spilde.

Samtidig levede kunstnerne side om side med fiskerne, og hos blandt andre Anna og Michael Ancher kunne måltiderne få en helt anden karakter. Her blev der dækket op til langbordsmiddage, gæster kom og gik, og eksotiske råvarer kunne finde vej til bordet.

Netop spændet mellem det lokale og det globale, mellem nødvendighed og nydelse, mellem hverdag og fest, er en vigtig del af udstillingen.

Skagensmalerne malede maden, skrev om den, sendte frugt, vildt og andre råvarer til hinanden og samledes omkring måltiderne. Samtidig fandt de kunstnerisk inspiration i skagboernes arbejde med at skaffe mad på bordet – fra fiskeri og strandinger til køkkenhaver og købmandshandel.

Opskrifter, breve og anekdoter

Udstillingen rummer ikke kun malerier og genstande, men også små historiske nedslag, opskrifter og anekdoter, der giver et levende indblik i tiden.

Et af eksemplerne er Huldas æblekage, hvor fortællingen om Hulda Brøndums opskrift har overlevet gennem erindringer og mundtlig overlevering. Hvis opskriften nogensinde blev skrevet ned, er den siden gået tabt, men mindet om den lever videre.

Et andet eksempel er Marie Krøyers plumkage, hvor ingredienser som rosiner, korender, sukat, pomeransskal, krydderier, madeira, rom eller sherry vidner om en tid, hvor råvarer langvejs fra også fandt vej til Skagen.

Udstillingen fortæller også om Brøndums købmandshandel, hvor varer fra nær og fjern blev handlet. Her mødes det lokale Skagen med varer fra blandt andet København, Aalborg og Aarhus, og købmandshandlen bliver på den måde et billede på, hvordan byen gradvist blev forbundet med verden omkring sig.

Strandinger, østers og selvforsyning

Madens historie i Skagen handler også om overlevelse og ressourcer.

På udstillingen fortælles der blandt andet om strandinger, der gennem 1800-tallet var hyppige langs Skagens kyster. Når skibe strandede, blev lasten behandlet efter faste regler, men strandingsgods kunne samtidig få stor betydning for lokalsamfundet og der er flere tegn på at folk har “hamstret” efter mørkets frembrud, når strandingsfogeden har lagt trygt i sin seng derhjemme.

Det var som de fleste skagboere ved også en stranding af et skib lastet til randen med smør der gav Buttervej sit navn.

Der fortælles også om østers, som helt tilbage til stenalderen, og stadig i 1800-tallet, var en vigtig ressource langs de danske kyster. Den østers-glade konge Frederik d. 2. satte dog en midlertidig stopper for dette i 1587, hvor han frem til Grundlovens indførelse i 1849, indførte kongelig eneret til østers.

I udstillingen indgår også fortællinger om de breve, der afslører, hvordan råvarer kunne cirkulere mellem mennesker og at ingen i virkeligheden var helt selvforsynende. Fiskere, bønder, bagere, slagtere, handlende og husholdninger var afhængige af hinanden. Mad var ikke kun noget, man spiste. Det var også et netværk af arbejde, byttehandler, hjælp og fællesskab.

Fortællinger viser også at man holdt hånden under hinanden her i Skagen og således var med til at forme et slags sikkerhedsnet længe inden velfærdsstaten blev til.

Når kunstnerne gik til bords

Festen fylder også i udstillingen.

Hos både Anchers og Drachmann blev der samlet mennesker, dækket op og skabt rammer for samtaler, selskabelighed og minder. De store måltider var en vigtig del af kunstnerkoloniens liv og et sted, hvor relationer blev skabt og plejet.

Et af udstillingens nedslag handler om Holger Drachmann, der i 1904 inviterede hele Skagen til folkefest på marken bag sit hus. Gæsterne blev budt på wienerbrød og bajer og der blev købt ind til den helt store guldmedalje med blandt andet 11 bajere og flere andre typer øl samt 1000 citronvand.

Et andet fortæller om selskaber hos Anchers, hvor langbordene blev dækket, gæsterne samlet, og måltidet blev en del af den kultur, der stadig knytter sig til fortællingen om Skagen.

En udstilling med nutidige spørgsmål

Selv om udstillingen tager udgangspunkt i skagensmalernes tid, peger den også frem mod spørgsmål, der stadig er aktuelle.

Hvad spiser vi? Hvor kommer råvarerne fra? Hvad betyder det lokale i en globaliseret verden? Hvordan samler måltidet mennesker? Og hvordan hænger mad sammen med minder, fællesskab, ressourcer og identitet?

Skagens Museum præsenterer med “Tak for mad – Skagensmalernes spisekammer” en udstilling, hvor kunsten får selskab af både forfinet og dagligdags service, brevene, opskrifterne, historier om råvarerne og de menneskelige historier bag.

Det er en udstilling, der både kan gøre publikum klogere på skagensmalerne og minde os om, at mad aldrig bare er mad – Det er også kultur, fællesskab og fortællinger, der går i arv.

Du kan læse mere om udstillingen samt købe billet hjemmefra lige her