• Forside
  • Det sker
  • Skagen Sportscenter inviterer til stort loppemarked i påsken
17 februar, 2025 Det sker

Skagen Sportscenter inviterer til stort loppemarked i påsken

Ryd op, tjen penge og spred glæde – langfredag, d. 18. april mellem 10.00 – 16.30 afholder Skagen Sportscenter loppemarked for private sælgere.

Har du ting derhjemme, du ikke længere bruger? Tøj, møbler, legetøj, bøger eller måske små sjove loppefund, der fortjener nyt liv? Så grib chancen for at sælge dem videre, når vi afholder et stort privat loppemarked i Skagen Sportscenter.

📅 Dato: Langfredag d. 18. april
📍 Sted: Skagen Sportscenter
Tid: 10.00-16.30
💰 Pris for stand: 200 kr. (inkl. bord og 2 stole)

Hvorfor deltage som sælger?
✔️ Få ryddet op derhjemme og tjen lidt ekstra på dine ting
✔️ Oplev en hyggelig dag med masser af handel og glade købere
✔️ Nem opstilling – du kan gøre din stand klar allerede torsdag d. 16 (mellem 13.00 – 16.00) eller fredag d. 17 (kl. 8.00).
✔️ Sportskantinen holder åbent hele dagen, så der er mulighed for at købe mad og drikke

Vigtigt at vide:

  • Alle stande måler 3×5 m. Ikke mulighed for tilslutning af strøm eller opsætning af vægge. Standen indeholder 1 bord (1,80×0,76 cm) samt 2 stole. Alle varer skal stå indenfor det markerede ”stand-område”.
  • Det er ikke tilladt at sælge alkohol, våben, medicin, levende dyr eller madvarer.
  • Husk at have kontanter eller MobilePay, så køberne kan betale dig direkte.
  • Din stand skal efterlades ren – tag dine usolgte ting og affald med hjem.

Tilmelding & betaling
Ønsker du at købe en stand, eller har du relaterede spørgsmål, så kontakt Jan R. Jensen på tlf. 28 43 18 51 eller mail info@skagensportscenter.dk.

Betaling (200 kr.) skal ske senest søndag d. 13. april via MobilePay 28 43 18 51 eller kontant til Skagen Sportscenter.

Obs* Hvis vi ikke sælger nok stande, aflyses loppemarkedet, og pengene refunderes.

Skynd dig at sikre din plads – vi glæder os til at se dig og dine skatte! 🎉♻️