Et højt aktivitetsniveau gennem 2022 betyder, at regnskabet for 2022 bliver det bedste nogensinde for Skagen Havn.
Både omsætningen og resultatet er steget markant i forhold til tidligere, som en konsekvens af den øgede aktivitet. Den samlede omsætning blev på 78.6 mio. kroner og resultatet lander på 26.8 mio. kroner.
Skagen Havn har gennem de senere år investeret betydelige summer i infrastruktur og faciliteter, og det har derfor også været nødvendigt at forretningen skulle udvikle sig positivt. De store investeringer skaber et behov for øget forretningsudvikling og stiller store krav til havnens omsætning og likviditet.
Bestyrelsesleder for Skagen Havn, Niels Arnold Lund udtaler:
De optimerede faciliteter i havnen skaber mulighed for vækst og forretningsudvikling – ikke blot for Skagen Havn, men også for eksisterende og fremtidige kunder.
Der planlægges og er gennemført adskillige tiltag der understøtter den grønne omstilling samt havnens bæredygtighedsstrategi.
Opgaveløsninger i forhold til den øgede aktivitet og bredden i opgaverne varetages af havnens stab på 24 medarbejdere.
2023 ser også ud til at blive et travlt år på Skagen Havn, hvor der ses frem til yderligere dialoger omkring vækst og udvikling med samarbejdspartnere og kunder.