På trods af at årets Sankt Hans aften er ovre, så er fejringen af Sankt Hans og den gode stemning i byen det langt fra.
I Skbyenagen Handelsstandsforening har man nemlig valgt at udvide årets Sankt Hans.
Det sker som en coronaforsinket fejring af foreningens 115 års jubilæum sidste år.
Derfor inviterer de til Hvid Sankt Hans i hele byen.
Her står foreningens medlemmer klar med kølig rosé til alle handlende i byen.
Men det er ikke det hele – for du vil nemlig også tydeligt kunne kende medlemsbutikkernes personale. Mange steder vil de nemlig være klædt i hvidt samt bære stråhat – Deraf navnet “Hvid Sankt Hans”
Dette gøres for at skabe en styrket fællesskabsfølelse i byen, samt for at vise at man står sammen i Skagen Handelsstandsforening.
Arrangementet blev skudt i gang i går, torsdag med stoe succes og forventningerne er høje til både i dag, fredag og i morgen lørdag.
I dag vil der blive skænket rosé ude i butikkerne samt i Handelsstandsforeningens telt på Viggo Hansens Plads fra kl. 15.00 – 17.30.
I morgen, lørdag er der gang i roséen allerede fra kl. 11 og helt til kl. 15 – ligeledes både ude hos foreningens medlemmer og i teltet på Viggo Hansens Plads.
Udover rosé har vi desuden saftevand så også børnene kan få stillet tørsten.
Så kig forbi foreningens medlemmer, gør en god handel og få samtidig slukket tørsten i koldt og smagfuldt rosé.