• Forside
  • Nyheder
  • Skagen Badminton klub inviterer til Champagne turnering
09 december, 2022 Nyheder

Skagen Badminton klub inviterer til Champagne turnering

I samarbejde med Nordjyske Bank tager Skagen Badminton Klub nu en gammel tradition op på ny. Der er nemlig atter engang inviteret til champagne turnering.

Turneringen blev sidst spillet for cirka 10 år siden. I sin tid var det en tradition at det blev spillet imellem jul og nytår, men da der i år ikke ligger en weekend mellem jul og nytår har arrangørerne valgt at udskyde det til den første lørdag i det nye år – lørdag d. 7. januar.

Champagne Turneringen er en åben turnering for alle interesserede.

Turnerings form:

• Der tilmeldes i hold af 2 personer med nogenlunde lige niveau.
• Hvert hold tilmeldes en af følgende rækker:
Øvet (A-rækken) – Let Øvet (B-Rækken) eller Nybegynder (C-Rækken)
• Der kan stilles op i følgende kategorier: Dame-, Herre- eller Mix Double

Turneringen foregår i Skagen Sportscenter og starter kl. 12.30 (Kan I pga. arbejde ikke være der til tiden, skal turneringsledelse have besked i god tid, i forhold til planlægning af kamprækkefølge).

Arrangørerne regner med at dagen slutter med præmieoverrækkelse i Sports Kantinen ca. kl. 19.00.

Pris: 400,- pr. hold – Tilmeldingen lukker ved 40 tilmeldte hold

Prisen er inkl. Tapas og Champagnesmagning ved Sommelier Karl-Emil Sams fra Sømærket

Hvad angår forplejning, så er sportskantinen åben hele dagen igennem.

Der er naturligvis præmier til 1. og 2. pladsen i alle rækker, samt diverse ”spurt” præmier.
Præmierne er sponseret af Nordjyske Bank og Tip Top Erhverv.

Tilmelding Send en mail til: dorte.ledet70@gmail.com med deltagernes navne og evt. holdnavn og i hvilken række holdet stiller op i.

Sidste tilmelding er tirsdag d. 20. december.